{"product_id":"belondrade-les-parcelles","title":"Belondrade Les Parcelles","description":"\u003cdiv class=\"productAttributes\"\u003e\n\u003ch2 class=\"productAttributesTitle\"\u003eOm Belondrade Les Parcelles\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDa Didier Belondrade kom til Spanien, drømte han om at vise, hvor langt Verdejo kunne række ud over den friske og umiddelbare stil, druen traditionelt var kendt for. Les Parcelles er kulminationen på den drøm – og med Belondrades egne ord den vin, han drømte om at lave, da han slog sig ned i Spanien. \u003cspan class=\"contents\"\u003e\u003cspan class=\"\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/span\u003e\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen kommer fra de to parceller La Cruz og Alameda, som familien købte i 2016. Da de blev vinificeret separat i 2018, gjorde mosten så stort indtryk, at Belondrade besluttede at skabe en selvstændig vin på 100% Verdejo. Siden har Les Parcelles fået lov til at leve efter sit eget tempo: Den produceres i ganske få flasker og frigives først, når familien selv mener, at vinen er klar.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eVinificering\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDruerne fra La Cruz og Alameda høstes separat, hvorefter mosten vinificeres og modnes på brugte egetræsfade.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eHerefter kommer den del af processen, der for alvor adskiller Les Parcelles: flaskelagringen. Belondrade giver vinen flere års ro i kælderen og frigiver den ikke efter en fast kalender. 2019 blev eksempelvis tappet i august 2021 og først frigivet i marts 2024, mens 2021 blev tappet i marts 2023 og først gjort tilgængelig i marts 2026. Her er tid med andre ord en lige så vigtig del af vinificeringen som fadet.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eAroma og smag \u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eLes Parcelles viser en langt mere moden og dyb side af Verdejo end den, man normalt møder i Rueda. Hvid fersken og moden citrus får følgeskab af blomster, fennikel og fine krydderier, mens den lange modning giver aromaen en mere afrundet og sammensat karakter. \u003cspan class=\"contents\"\u003e\u003cspan class=\"\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/span\u003e\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå tungen er der virkelig tyngde bag frugten. Teksturen er tæt, silkeblød og næsten olieret, men vinen bæres samtidig af en friskhed og let salt karakter, der giver modspil til fylden. Verdejos karakteristiske bitterhed mærkes diskret mod slutningen og giver kant til en lang, tør eftersmag, hvor frugt, krydderier og fad smelter stadig mere sammen.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eServeringsforslag\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eLes Parcelles har format til stegt pighvar eller havtaske med beurre blanc, grillet hummer, kammuslinger med blomkålspuré eller lyst fjerkræ med morkler og en cremet sauce. Den vil også være fremragende til svamperisotto, grillet knoldselleri eller faste, modne oste.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServér ved 10-12 grader og giv den gerne god tid i glasset. Les Parcelles er netop skabt til først at blive frigivet efter flere års modning og er derfor klar til at drikke, når den kommer på markedet. Den har dog stadig både koncentration og struktur til yderligere flaskelagring.\u003c\/p\u003e\n\u003c\/div\u003e","brand":"Belondrade","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584680579459,"sku":"0319.2021","price":3299.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-BelondradeLesParcelles_ae044e7a-f8e8-42f1-8631-fe4a47633e4a.png?v=1789375259","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/belondrade-les-parcelles","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}