{"product_id":"dom-payen-rouge-grolleau-val-de-loire","title":"Dom. Payen Rouge Grolleau Val de Loire","description":"\u003cp class=\"\"\u003e“Le Rouge” er Domaine Payens bud på en rødvin, der gør op med forestillingen om, at rødvin nødvendigvis skal være mørk, muskuløs og fadlagret for at kunne tages alvorligt. Her er der i stedet fokus på lethed, drikkeglæde og transparens – både i farve og filosofi.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDet er med andre ord rødvin, når det er mest levende og mindst kompliceret. En rødvin uden rødvinsattitude.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003e“Le Rouge” udmærker sig i første instans ved at være lavet på 100 % Grolleau – en lokaldrue fra Loire, der længe har levet i skyggen af større navne, men som i hænderne på producenter som Ludovic Payen får nyt liv. Grollou er i sit udgangspunkt lys og let i sin smag, og i vinhuset macererer druerne derudover kun i én uge som en form for infusion – altså uden hård ekstraktion – hvilket giver en vin med liv, struktur og masser af frugt men uden friktion fra tanninernes tyngde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eGæringen sker naturligt og uden temperaturkontrol, og vinen lagres kortvarigt på tank, så druens saftige profil bevares.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDen færdige vin er helt transparent og let i farven og luftig i næsen med en frugtbåren aroma af røde kirsebær, tranebær, lidt stikkelsbær og antydninger af sort peber.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eSmagen er vibrerende og saftig – som en Loire-rødvin i krydsfeltet mellem klassisk Beaujolais og letdrikkelige naturvine fritskrabet for tanniner og dog med overraskende dybde og masser af personlighed.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eVi har gode erfaringer med at servere denne læskende vin afkølet (helt ned til 10 grader) i store, stemningsfyldte Bourgogneglas.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003ePå tallerkenen matcher “Le Rouge” både charcuteri, kylling, grillet grønt eller en omgang pastaretter med tomat og urter. Ellers gør den sig altså mildt sagt også fremragende som “bare fordi”-vin, når vinen skal matche det gode selskab uden at være samtalens midtpunkt.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584823972227,"sku":"4746.2024","price":225.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenRougeGrolleauValdeLoire.png?v=1789377624","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/dom-payen-rouge-grolleau-val-de-loire","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}