{"product_id":"hure-freres-linattendue-champagne-blanc-de-blancs","title":"Huré Frères L'Inattendue Champagne Blanc de Blancs","description":"\u003ch2\u003eOm Huré Frères l'Inattendue Champagne Blanc de Blanc\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eCuvée Blancs de Blancs - altså top-lækker Champagne på 100% Chardonnay - er et uventet indspark her i Pinot Noir-druens højborg i Montagne de Reims. Imidlertid har Huré-brødrene og deres forgængere aldrig været bange for at gøre tingene på deres måde, og denne skabning fra kommunerne Ludes, Rilly La Montagne og Vavray er således en svært vellykket vin, der i krydsfeltet mellem det sitrende elektriske og fedmefyldt cremede formår at charmere sig ind hos selv de største Champagne-kendere!\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eBasisvinen til Inattendue er - som andre store franske Chardonnay-vine - både gæret og lagret i brugte franske egetræsfade. I forlængelse af andengæringen, hvor den udvikler sine bobler, har den så tilbragt 4-5 år sammen med de fine gærrester, der sætter deres umiskendelige præg på boblernes finesse samt på både kropsfylden og kompleksiteten i den færdige Champagne.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eEfter så mange års flaskelagring tilhører boblerne i l'Inattendue de fineste, der er, og den charmerende, ekstremt rene og klare duft af citrus, grønne æbler, havtorn og ristet hø fremstår uhørt ren, rank og uimodståelig.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMed under 5 gram tilsat sukker er l'Inattendue klassificeret som Extra Brut, og vinens tørre stil kalder derfor på ledsagelse af lette og delikate anretninger ,som vi forsøger at komme med eksempler på her:\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eInattendue nydes således med største fornøjelse til salte snacks, skaldyr eller fisk, hvortil vinens cremede, fyldige og elegante mundfornemmelse bogstaveligt talt kommer til sin ret.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServér ved 8-10 grader: Bon Appetit!\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eAnmeldelser og point\u003c\/h2\u003e\n\u003ch3\u003eAnmeldt i tidligere årgange:\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e94 point og 5 stjerner i Jyllands Posten (årg. 2019)\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003e\"L’inattendue betyder uventet, og det er det da også at finde så smuk og ren en blanc de blancs (altså 100 procent chardonnay) her i Montaigne de Reims, hvor pinot noir normalt er kongen. Perlende citrus, blødt smør. om,favnende og dog knivskarp stil. Stærkt vanedannende. 94 point\"\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTop-3 i 'Blindtest af nytårschampagner 2020 – 2. heat', Vinexpressen.dk: (årg. 2019)\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003e\"Sprudlende frisk næse med toner af citrus og pivfriske grønne æbler, gær og biokridt. Knivskarp, ren og spændstig i smagen med en ufattelig lækker nerve – ja nærmest tindrende i syren. Stor, stor champagne, der bliver bedre og bedre med lidt tid i glasset. Og her er det så, jeg slet ikke forstår Champagne-eksperten Richard Julins ord om, at Hure Freres ikke lykkes med at formidle renhed og storhed, for dét her er da lige præcis renhed og storhed. Bravo!\"\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Huré Frères","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584741527939,"sku":"3992.2020","price":789.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-HureFreresL_InattendueChampagneBlancdeBlancs.png?v=1789376471","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/hure-freres-linattendue-champagne-blanc-de-blancs","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}