{"product_id":"inospito-touriga-nacional","title":"Inospito Touriga Nacional","description":"\u003ch2\u003eOm Inóspito Touriga Nacional\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDouro kan sagtens levere mørke, koncentrerede rødvine. Inóspito Touriga Nacional er bare et ret godt bevis på, at området også kan noget andet.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHer får den lokale drue Touriga Nacional lov til at vise sin mere elegante side med blomster, frisk mørk frugt og den faste struktur, som druen har helt naturligt. Druerne kommer fra Cima Corgo, hvor vinmarken ligger mellem Quinta da Senhora da Ribeira og Quinta dos Canais i 100-200 meters højde. Jorden er en blanding af ler, skifer og granit, og druerne høstes forholdsvis tidligt, mens friskheden stadig er intakt. Det giver en anderledes rank og levende Touriga Nacional, der stadig har begge ben solidt plantet i Douro.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDruerne høstes ved håndkraft i slutningen af august og kommer efterfølgende i traditionelle granit-lagares, hvor de trædes med fødderne. Her starter den spontane gæring med druernes naturlige gær, og skallerne får lov til at afgive farve, aroma og struktur til vinen.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter gæringen modner Inóspito i 18 måneder på 500- og 600-liters franske egetræsfade, hvor der anvendes både nye og brugte fade.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag \u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eViolerne er næsten ikke til at komme udenom. De ligger som et parfumeret lag over friske brombær, blåbær og mørke kirsebær, inden peber, tørrede krydderurter og et mere stenet præg begynder at dukke op. Fadet holder sig i baggrunden med lidt krydderi og giver plads til en overraskende frisk og levende frugt.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå tungen fortsætter samme fine balance. Der er både mørk frugt og et godt greb fra tanninerne, men syren holder vinen rank og saftig hele vejen igennem. Det giver en Touriga Nacional med masser af karakter uden den varme og tyngde, som Douro undertiden kan levere. Mod slutningen bliver frugten mere krydret og urtepræget, mens tanninerne følger med ud i en tør og vedholdende eftersmag.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag \u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eInóspito har et godt miks af saftig frugt og tannin, som gør den oplagt til lammekoteletter med rosmarin, grillet sortfodsgris eller stegt and med svampe. Den friskere stil åbner også døren for grillede auberginer og peberfrugter, linser med urter eller et godt udvalg af ibérico og faste oste.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServér ved 14-16 grader og giv den gerne en times tid på karaffel, hvis den drikkes ung. Den kan sagtens åbnes nu for den friske frugt og florale karakter, men har struktur nok til at udvikle sig flot over de næste 6-8 år fra høståret.\u003c\/p\u003e","brand":"Geographic Wines","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584731730307,"sku":"0997.2023","price":401.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-InospitoTourigaNacional.png?v=1789376333","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/inospito-touriga-nacional","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}