{"product_id":"landcraft-loureiro-vinho-verde","title":"Landcraft Loureiro Vinho Verde","description":"\u003ch2\u003eOm Landcraft Loureiro Vinho Verde\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eLoureiro betyder laurbær på portugisisk, men det er nu snarere blomster, citrus og den salte atlanterhavsluft, der melder sig, når denne lille charmetrold fra Geographic Wines kommer i glasset.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi befinder os i Vale do Lima i det nordlige Vinho Verde, hvor den lokale drue Loureiro har hjemmebane. Druerne til denne vin kommer fra to forskellige vinmarker: Den ene ligger blot fem kilometer fra havet med ler og skifer under vinstokkene, mens den anden står i granitholdig jord. Kombinationen giver Loureiro både den aromatiske lethed, den friske syre og den salte nerve, der gør druen så pokkers velegnet til netop disse kanter.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDruerne høstes ved håndkraft og får efter ankomsten til vinhuset 12 timers kold maceration. Den korte kontakt med skallerne giver lidt ekstra aroma og tekstur, inden den spontane gæring med druernes naturlige gær går i gang ved kontrolleret temperatur.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter gæringen bliver Landcraft liggende otte måneder på bærmen med jævnlig bâtonnage.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eLandcraft har noget dejligt umiddelbart over sig. Hvide blomster og citrus springer først ud af glasset, fulgt af saftig pære, grønne æbler og et strejf af mere eksotisk frugt.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå tungen bliver Loureiro lidt mere alvorlig. Syren er frisk og spændstig, mens tiden på bærmen har givet en fin rundhed midt i munden. Citrus og den saftige frugt følger med, men mod slutningen tager de salte og mineralske toner mere over og efterlader vinen tør, sprød og appetitvækkende.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eLandcraft Loureiro er nærmest født til fisk og skaldyr. Prøv den til grillede sardiner, dampede muslinger, rejer med citron eller en enkel ceviche. Den friske, aromatiske stil fungerer også glimrende til vietnamesiske forårsruller, grønne salater eller let krydrede retter med koriander, lime og ingefær.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServér ved 8-10 grader. Vinen er først og fremmest skabt til at blive drukket ung, mens blomsterne, citrusfrugten og den atlantiske friskhed står klarest.\u003c\/p\u003e","brand":"Geographic Wines","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584729502083,"sku":"0990.2023","price":185.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-LandcraftLoureiroVinhoVerde_bd6f023f-714f-41f1-9de2-5a728ce72e8e.png?v=1789376302","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/landcraft-loureiro-vinho-verde","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}