{"product_id":"p-hardi-bourgogne-cote-dor-pressonnier","title":"Philippe le Hardi Bourgogne Côte d'or 'Pressonnier'","description":"\u003ch2\u003eOm Philippe le Hardi Bourgogne Côte d'or 'Pressonnier'\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003ePhilippe le Hardi Bourgogne Côte d'Or er en dejlig vin på 100% Pinot Noir lavet fra fra én eneste (snart økologisk) mark - Lieu-dit Pressonnier - der grænser direkte op til kongekommunen af Rød Bourgogne; Gevrey-Chambertin.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet kan man begræde, eller man kan vende det til en fordel, da prisen dermed også er en hel del lavere, end hvis grænsen havde været trukket 100 meter længere mod syd. I praksis er jordbundens røde ler og dertil føjede kalksten nemlig den samme på begge sider af grænsen, hvilket giver masser af stor accent, der med dybe, rå og dog velpolerede toner kunne lyde som en fra Gevrey.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eI den mere tekniske ende høstes druerne ved håndkraft fra i alt 1,22 hektar og nedkøles i vinhuset i ca. 5 dage, inden gæringen sættes i gang.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter gæringen lagres vinen 14 måneder på egetræsfade (15% nye).\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eStilmæssigt forener denne vin således liflighed og rafinnement med netop kant og dybde, som man kender det fra Gevrey. I næsen afsløres Pinot Noir-druens karaktér omgående med sin friske jargon af syrlige kirsebær og blåbær tilsat appelsinsaft, lakrids, stegte svampe, sort the og frisk pibetobak.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå tungen er vinen kraftigere med en markant, gastronomisk fordrende tanninstruktur, indhyldet i Philippe le Hardis allestedsnærværende aura af uproblematisk lethed, hvis der da er noget, der hedder det. Syren er frisk og afslutningen langvarig i dens behageligt afrundede form.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eVi foreslår at nyde denne form for Pinot Noir til mad - og gerne det lidt uartige af slagsen i form af f.eks. rosastegt kalvekød med svampesauce eller fransk-inspirerede simreretter med eller uden kød.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePrøv den også til rødvinsbraiserede svinekæber eller - mere simpelt - til krydrede pølser, vellagrede skinker og sorte oliven fra charcuteribrættet.\u003c\/p\u003e","brand":"Philippe le Hardi","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584826790275,"sku":"4786.2023","price":381.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-P.HardiBourgogneCoted_or_Pressonnier.png?v=1789377781","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/p-hardi-bourgogne-cote-dor-pressonnier","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}