{"product_id":"priorat-natur-vermut","title":"Priorat Natur Vermut","description":"\u003ch2\u003eOm Priorat Natur Vermut\u003c\/h2\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eVermut er nærmest en institution i Catalonien, hvor et glas før frokost ledsaget af oliven, mandler eller lidt charcuteri for længst har fået sit eget begreb: \u003cem\u003ela hora del vermut\u003c\/em\u003e. Hos Priorat Natur holder Anna og Xavi fast i den traditionelle stil og laver en mørk, aromatisk vermut, hvor krydderurter, citrus, sødme og bitterhed mødes med den modne karakter fra lang tid på egetræ.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBasen er hvidvin på Macabeo, Pedro Ximénez og Garnacha Blanca. Men det er først gennem arbejdet med urter, krydderier og den lange fadmodning, at vinen får sin karakteristiske ravfarve og intense, krydrede profil.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eFørst fremstilles en koncentreret essens af forskellige urter og krydderier, som får lov til at trække på egetræsfade i mere end et år. Imens fremstilles grundvinen på Macabeo, Pedro Ximénez og Garnacha Blanca, hvor længere kontakt med drueskallerne bidrager med både struktur og en mørkere farve.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eUrteessensen blandes med vinen og smages til med en mindre mængde sukker, så bitterheden får det nødvendige modspil. Herefter følger minimum to års modning på gamle egetræsfade. Det giver vermutten yderligere dybde og samler de mange forskellige aromaer til det færdige udtryk.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003eDuften er mørk og krydret med fennikel og rosmarin i front, efterfulgt af spidskommen, kanel, honning og tørret appelsinskal. Frugten ligger mere i baggrunden og giver plads til urter og krydderier, mens fadmodningen tilfører et varmt og modent præg.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen bevæger sig mellem sødt og bittert. Honning og moden citrus giver en rund indledning, inden urter, appelsinskal og krydderier strammer udtrykket op. Den let bitre afslutning giver vermutten sit appetitvækkende bid og sørger samtidig for, at sødmen aldrig får lov til at dominere.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"PDq2pG_selectionAnchorContainer\"\u003ePriorat Natur Vermut er først og fremmest skabt til aperitiffen. Servér den i et stort vinglas med et par isterninger og appelsinskal – eventuelt toppet med en smule danskvand. Saltede mandler, oliven, muslinger eller spansk skinke er oplagte ledsagere.\u003cspan class=\"PDq2pG_selectionAnchor\"\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServér den godt afkølet. Efter åbning bør flasken opbevares på køl, hvor den kan holde sig frisk i cirka 3-4 uger.\u003c\/p\u003e","brand":"Priorat Natur","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584684151171,"sku":"0355.NV","price":265.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-PrioratNaturVermut.png?v=1789375335","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/priorat-natur-vermut","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}