{"product_id":"rares-terroirs-no5-rose-pays-doc-igp","title":"Rares Terroirs NO5 Rosé, Pays d'Oc IGP","description":"\u003ch2\u003eOm Rares Terroirs NO5 Rosé\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eCinsault-markerne med den største koncentration af sandsten dedikerer Rares Terroirs helt og holdent til rosé. Året rundt trimmes stokke og druer med lethed og elegance for øje, og det betyder blandt andet en langt tidligere høst, end hvis druerne skulle have været brugt til rødvin.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eDen tidlige høst holder alkoholen nede på 12%, og den meget korte skalkontakt når kun at give et lille strejf af rødmen — ikke rigtig noget tannin.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVinen hviler udelukkende i rustfri ståltanke, så frugten står så ærligt og rent som muligt.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eAromaen er frisk, floral og superforførende med noter af røde, friskplukkede bær, solmodne ferskner, citrusblomster og et pift appelsin.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSmagen er slank, tør og frisk med en sprød syre og en lækker frugtsødme, der afrunder eftersmagen og straks indbyder til mere.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eNyd den for sig selv eller til lette anretninger med skaldyr, laks eller lyst kød.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eServér den direkte fra køleskabet eller fra en spand med is, ved 6-8 grader.\u003c\/p\u003e","brand":"Rare Terroirs","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584755683715,"sku":"4239.NO5","price":131.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-RaresTerroirsNO5Rose_Paysd_OcIGP.png?v=1789376830","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/rares-terroirs-no5-rose-pays-doc-igp","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}