{"product_id":"salvo-foti-palmento-anfora-rosso-black-label","title":"Salvo Foti Palmento \u0026 Anfora Rosso Black Label","description":"\u003ch2\u003eOm Salvo Foti Palmento \u0026amp; Anfora Rosso Black Label\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eBag denne sorte etiket finder du i bund og grund den samme vin som i Fotis \"White Label\", dog med den ene væsentlige forskel, at denne vin efter gæringsprocessen er lagret i gamle ler-amforaer for at opnå en lidt rundere smag.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDruefordelingen er - som i White Label - 90% Nerello Mascalese og 10% Nerello Cappuccio fra den østlige del af Etna, hvor stolper af kastanjetræ støtter vinstokkene efter den ældgamle Alberello-teknik. Marken dyrkes desuden efter biodynamisk-inspirerede processer, hvilket alt sammen medvirker til at opnå det ærligste og renest tænkelige udgangspunkt for at kunne lave terroir-vin som denne.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eVed høsttide udføres alt med håndkraft og i vinhuset også med fodkraft, når de hele klaser nedtrampes med fod i I Vigneris flere hundrede år gamele stenkar og dernæst presses med Siciliens ældste druepresse. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHerefter gæres og lagres Black Label i klassisk inspirerede \u003cstrong\u003eamforaer af terracotta-ler,\u003c\/strong\u003e der nedgraves i jorden for at holde en konstant kølig temperatur – ligesom i oldtidens vine fra Etna og resten af Middelhavsområdet. Til forskel fra ståltanke præges den på en eller anden måde alligevel af forholdene på den anden side, mens den ovale form skaber en naturlig rotation og dermed blødere modning i løbet af det år, den varer. \u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eLigesom White Label er vinen kendetegnet ved en overvejende lys og saftig frugt med mørkere antydninger i baggrunden, der opsummeres af kirsebær og måske også lidt jordbær og blåbær og dertil krydrede indslag af timian, rosmarin og lavasten.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePå tungen er den levende, forfriskende og helt finkornet i sin næsten friktionsfri figur. Den præsterer en medium fyldighed på tungen og er desuden blødere men måske lidt mindre mineralsk end sin søskendevin trods den nævneværdige tanninstruktur, der dog neutraliseres fornemt, når der kommer mad på bordet.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eVi foreslår, at du serverer den ved 14-17 grader - gerne til bøf wellington, pasta med svampe eller en \"grill-potpourri\" af italienske fennikel-pølser, squash, grønne asparges og peberfrugter.\u003c\/p\u003e","brand":"Salvo Foti","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584880890243,"sku":"5626.2022","price":445.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-SalvoFotiPalmento_AnforaRossoBlackLabel_683499d1-5a98-4262-8733-50.png?v=1789378717","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/salvo-foti-palmento-anfora-rosso-black-label","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}