{"product_id":"sylvain-debord-chassagne-montrachet-blanc","title":"Sylvain Debord Chassagne Montrachet Blanc","description":"\u003ch2 data-start=\"742\" data-end=\"1113\"\u003eOm Sylvain Debord Chassagne-Montrachet\u003c\/h2\u003e\n\u003cp data-start=\"742\" data-end=\"1113\"\u003eDer findes mange beretningsværdige kommuner i Bourgogne, og så findes der dem, der selv skriver historien. Chassagne-Montrachet er en sådan kommune, og denne vin fra Sylvain Debord lavet på gamle Chardonnay-stokke bekræfter netop det: Med sin ophøjede rankhed, storladne frugt og mineralske dybde er den præcist som man får fortalt, at en Chassagne-Montrachet skal være. \u003c\/p\u003e\n\u003ch3 data-start=\"1115\" data-end=\"1131\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp data-start=\"1133\" data-end=\"1636\"\u003eSylvain Debord Chassagne-Montrachet er i praksis lavet på Chardonnay fra tre forskellige parceller i Chassagne-Montrachet, hvor rødderne fra de gamle stokke tvinger sig dybt ned gennem jordlagene af primært sten, kalk- og lerjord.\u003c\/p\u003e\n\u003cp data-start=\"1133\" data-end=\"1636\"\u003eDruerne håndhøstes ved optimal modenhed og presses med det samme. Mosten klares naturligt i 36 timer og overføres herefter til klassiske 228-liters barriques i fransk eg. Her gennemgår den spontangæring med den naturligt tilstedeværende gær, og vinen modner i derpå 12 måneder på bærmen – uden bâtonnage – i en kombination af nye og brugte fade.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 data-start=\"1638\" data-end=\"1655\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp data-start=\"1657\" data-end=\"1963\"\u003eI næsen mødes man af\u003cstrong\u003e \u003c\/strong\u003egule citrusfrugter, de lifligste citrusblomster, ristede og saltede hasselnødder, knust kalk samt en let brændt smørtone. Smagen er tør, mediumfyldig og vibrerende struktureret med kalkede undertoner og et let cremet midterparti, som holdes i skak af den mundrensnde syre. Eftersmagen er langstrakt og dragende med en næsten elektrisk præcision som når Bourgogne er størst.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 data-start=\"1965\" data-end=\"1986\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp data-start=\"1988\" data-end=\"2299\"\u003eEn vin som denne fortjener selskab med det bedste fra det enkle køkken. Prøv den til grillet slethvar med beurre blanc og spæde forårsgrønt, til kylling i flødesauce med estragon og nye kartofler eller til tournedos af blomkål med brunet smør og hasselnødder. Servér den evt. også til ostebordet og lad den løfte en cremet Comté til nye højder.\u003c\/p\u003e\n\u003cp data-start=\"2301\" data-end=\"2410\"\u003eServér den ved 10-12 grader – og læg gerne et par flasker i kælderen, hvis du har tålmodighed til 10, måske endda 15 år i venteposition. \u003c\/p\u003e","brand":"Sylvian Debord","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584784421251,"sku":"4508.2022","price":1204.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-SylvainDebordChassagneMontrachetBlanc.png?v=1789377079","url":"https:\/\/laudrup.dk\/products\/sylvain-debord-chassagne-montrachet-blanc","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}