- Producent
- Type
- Varenr.0480.2018
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent14.5
- ØkologiskJa
- Primær Drue
- StilKraftig & fyldig
- AnmelderVivino
- Point4,2
Om Quinta Quietud Reserva
Quinta Quietuds epinyme flagskib har ændret sig løbende gennem årene... Fulgt med tiden, om man vil. Foruden de ofte meget rustikke og intense personlighedstræk, Tempranillo-druen har det med at udvikle fra dette højtliggende plateau, hvor den kendes under navnet "Tinta de Toro", spiller Quinta Quietud i dag således også på de lysere og mere fintfølende strenge end i fortidens mere udprægede basmusik. Og det klæder den skønne vin fra de økologisk dyrkede vinstokke, der i snit kan dateres mere end 60 år tilbage i tiden. Det synes vi i hvert fald her i Laudrup Vin!
Dyrkningsforhold
Toro er et særsted, et overvejende tørt og ekstremt hjørne af den castillanske højslette, hvor dagtemperaturerne og solmængderne både overgår Rioja og det nærmereliggende Ribera del Duero.
Dermed opnår druerne på disse kanter en helt særlig intensitet og kraft, hvilket meget vel kunne være for meget af det gode, havde det ikke været for områdets tilsvarende kolde nætter, der sætter druernes modning lidt i bero og medvirker til at bevare den nødvendige syre, tekstur og friskhed. I de rettes hænder giver det muligheder, og det er her, Quinta Quietuds team kommer ind i billedet...
Vinificering
De druer, der bruges til denne - Quinta Quietuds pendant til en Reserva - udsættes efter plukning for en nøje udvælgelsesproces, der kun lader de bedste slippe gennem nåleøjet. Efter gæring på det naturlige gær er der fulgt en lang maceration for at udtrække den størst mulige mængde farve, tannin og smag, og derpå har vinen lagret ca. 20 måneder på franske egetræsfade (i dag kun 30% nye).
Aroma og smag
Den færdige vin frister med en smuk og intens kirsebærfarve.
Duften og smagen følger med stor kompleksitet og dog simultan renhed, der til sammen medføreren dyb og saftig frugtaroma af bl.a. kirsebær- blåbærsaft og dertil violer, hængt kød, peber og først afslutningsvis antydninger af frisk pibetobak og læder fra fadlagringen.
Den har en imponerende og tæt struktur, som vidner om stort potentiale - og at dette er en en vin, som kan nydes mange år frem i tiden. Her er tanniner som i en klassisk Barolo, men frugten er umiskendelig spansk i en ren og dog særegen Tempranillo-stil.
Serveringsforslag
Quinta Quietud er et flot match til bl.a. lam og oksekød - gerne med stegeflade fra grillen og med kraftfuld sauce ved siden af. Den kan også bruges til stegt chorizo - simreretter med svampe eller som et kækt alternativ til en Châteauneuf, når der skal findes en ledsager til julemaden.
Nydes vinen i sin ungdom, anbefaler vi et par timers iltning på karaffel før servering ved 14-16 grader. Kan gemmes op til 15 år fra høståret - hvis man da kan vente så længe!
Anmeldelser og point
4,2 stjerner - Vivino
Årgang 2015:
92 point - Din Vinguide, august 2020
"Fra ældre marker med omkring 6 år gamle stokke. 20 måneder på fad. En meget vinøs og frugtig vin, ganske elegant i udtrykket pakket ind af en fin syre. Ikke så meget koncentration som tidligere men ganske ligefrem og imødekommende. Krydret, lang afslutning. Flot vin til prisen! Alk.: 14%" -Thomas Rydberg