Om Ökonomierat Rebholz Riesling Trocken
Man skal altid måle et vinhus på dets visitkort, deres billigste vin i sortimentet, for det siger noget om stilen og den videre kvalitet. Så læs endelig videre og smag løs af Ökomierat Rebholz' Riesling Trocken: Vi garanterer, at mange producenter ville være stolte over at have så ren, rank og spændstig en Riesling som denne - også højere i deres sortiment...
Dyrkning og vinificering
Frugten bag vinen dyrker Rebholz på deres egne økologisk og biodynamisk dyrkede marker. Vinen er gæret på det vilde gær og hviler så i ståltanke indtil den aftappes uden foregående filtrering.
Aroma og smag
Når skruelåget åbnes, kræves en smule luft for smide sit let reduktive præg (pga. lavt brug af SO2), men så er der altså også viril og mineralsk riesling for alle pengene:
Citrusfrugterne og deres skaller står nærmest i kø for at komme først til næsebordene, inden ferskener, modne pærer, og også fornemmelsen af knust kalk og flintesten melder sig på banen. Det modne og det stringente er i konstant kamp, og den beskedne frugtsødme holdes i stramme tøjler af en frisk, ungdommelig og livlig syre, der giver en let prikken over hele tungen.
Serveringsforslag
Rebholz Riesling Trocken er således en oplagt vin at servere til sushi, stenbiderrogn, rimmet fisk og kolde retter med lyst fjerkræ eller skaldyr. Giv vinen lidt luft og den er også fantastisk som hyggevin, når temperaturen udenfor kalder på kølig hvidvin.
Anmeldelser og point
92 point - James Suckling, august 2023
"This may be an entry-level wine but it has wonderful yellow fruit aromas (think yellow apple and mirabelle as well as peach). On the light-footed palate this is juicy with stacks of citrusy freshness right through the uplifting finish. From young vines on sandstone and stony rotliegendes soil. From biodynamically grown grapes with Respekt certification. Drink now. Screw cap."