- Producent
- Type
- Varenr.5996.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskJa
- Primær Drue
Om Ökonomierat Rebholz Spätburgunder "R"
100% økologisk og biodynamisk Spätburgunder, altså Pinot Noir, fra nogle af de ubetinget bedste vinmarker i Pfalz!
Mens andre producenter i Pfalz fokuserer mere på hverdagsvine og pris, er Birgit og Hansjörg Rebholz samt deres tre voksne børn Hans, Valentin og Helene i konstant søgen efter de bedste marker, som de løbende handler og bytter sig til og med det ydmyg formål at lave noget af Tysklands allerbedste vin. Alle sejl sættes for at optimere på kvaliteten, og dét fornemmer man uden undtagelse i denne sjælrige og livsbegejstrede Spätburgunder!
Vinificering og lagring
Både i forbindelse med høsten og siden i vinhuset gennemfører Rebholz-familien og deres trofaste medarbejdere en grundig sortering af druerne, som lige skal have overstået et døgns kold-maceration inden de delvis afstilkes og knuses og den naturlige gær går i gang.
Mosten gærer i ca. 3 uger, og den resulterende vin har derpå lagret i 24 måneder på en blanding af nye og gamle franske egetræsfade. Vinen filtreres ikke, inden den hældes på flaske - i øvrigt med en minimal tilsætning af SO2.
Aroma og smag
Og endelig er det så blevet tid til at stikke snuden i glasset til fantastisk dyb, ren og dog helt Pinot Noir-arketypisk duftoplevelse, hvor fine noter af små røde skovbær, mellem fingrene pressede blåbær, appelsinblomster, sød lakrids og orientalske krydderier skaber harmonisk samklang med nænsomt ristede fadnoter på toppen.
Smagen er kraftfuld men stadig livlig som få: Letløbende og intens på samme tid med helt fine, små tanniner i eftersmagen og igen det delikat, let ristede præg fra fadet, som giver modspil i den lange og finfølte eftersmag.
Serveringsforslag
Med disse indtryk in mente er Rebholz Spätburgunder en fantastisk vin til f.eks. tatar, charcuteri, fjerkræ, kanin eller serveret let afkølet til grillet tun og skindstegt fisk med svampe.
Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret, men vi anbefaler at nyde den indenfor 10 år, hvor den friske og delikate frugt stadig er i fokus.
Servér den let afkølet ved 14-15 grader.