Om Signature Chef Rosé DAK Wichangoen Pays d'Oc
Dak Wichangoens rosé er lavet på 80% Cinsault og 20% Grenache og er et friskt pust fra Sydfranske Pays d'Oc!
Druerne er valgt fra marker med en høj koncentration af sandsten, som derfor udelukkende bruges til at lave rosé. Året rundt trimmes stokke og druer således med lethed og elegance for øje, hvilket bl.a. også medfører en meget tidligere høst end for rødvinsdruer.
Vinificering
Vinen indeholder på den baggrund bare 12% alkohol, og den meget korte skalkontakt når kun at give en genert lille rødmen men ingen tannin videre til den færdige vin, der vinificeres i rustfri ståltanke for at bevare den reneste, mest autentiske frugtprofil.
Aroma og smag
Det giver en frisk, floral og super forførende aroma med noter af røde, friskplukkede bær, solmodne ferskner, og et pift appelsin. Smagen er slank, tør og frisk med en sprød syre og en lækker frugtsødme til at afrunde eftersmagen og omgående indbyde til mere.
Serveringsforslag
Dak anbefaler, at du serverer den direkte fra køleskabet eller fra en spand med is. Nyd den for sig eller til anretninger med f.eks. lyst kød eller skaldyr. Eller prøv selv hendes rosé gourmet og hønsesalat fra videoen nedenfor ;)
Guldmedalje - Gilbert & Gaillard International Challenge, 2021