- Producent
- Type
- Varenr.0590.2021
- Land
- Område
- Alkohol procent14,50
- ØkologiskJa
Om Suzie, La Vinyeta Mono Blanc
Velkommen til Suzie - La Vinyetas hvide indslag i "Mono"-serien, der i sig selv er en lille sproglig finurlighed. Både på spansk og catalansk bærer mono således den tvetydige betydning af både ”én” og ”abe”, hvilket i første omgang er aktuelt, fordi denne vin kun laves på én druesort. Den er på vinsprog, hvad man kalder ”MONOvarietal” og dermed en sand mono-vin.
Abeskøn velgørenhed
Men hvor er det æoge. aben kommer ind i billedet, tænker du måske så? Jo, når du køber denne vin, støtter du samtidig rehabiliteringscentret ”Fundació Mona”s frivillige arbejde for at hjælpe chimpanser og andre primater tilbage til et liv i den vilde natur efter årevis af mishandling i fangenskab. Hvert år opkaldes deres vine således efter en ny abe, og i år har vi derfor fået selskab af chimpansen Suzie.
Aroma og smag
Vi kender hende ikke personligt, men i vinmæssig forstand kan vi afsløre, at Suzie ligesom sine forgængere er et lystigt, frejdigt og dejligt ukompliceret bekendtskab: Med sydlandsk byder med åbne arme velkommen med fuldmodne ferskner, saftig ananas, blomsterhonning og friskbagt æbletærte.
Efter lidt tid i hendes selskab viser hun dog også en mere energisk og temperamentsfuld side. I vinsprog er der altså tale om citron, måske lidt grape samt et mineralsk pift af sten og kalk, der giver den fornødne kant og dybde.
Serveringsforslag
Suzie er en herlig vin til en herlig solskinsdag eller i mødet med eksotiske, krydrede og sødmefulde anretninger fra Latinamerika, sydøstasien eller Nordafrika.
Servér allerhelst ved 7-9 grader inden for vinens første 3-4 leveår.