- Producent
- Type
- Varenr.5913.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent10
- ØkologiskNej
Om Umathum Beerenauslese
De største søde vine i Østrig kommer fra området omkring Neusiedlersee, og selvom Josef Umathums helt store kærlighed er de røde vine, så laver han i de bedste år også denne søde, koncentrerede og samtidig sitrende friske og spændstig dessertvin, der tilhører områdets, ja hele verdens dessertvinselite!
Botrytis - den "ædle" svamp.
Sin Beerenauslese har Umathum i denne årgang baseret på Grüner Veltliner og den lidet kendte 'Bouvier' - dyrket biodynamisk fra lavtliggende marker tættest på Neusiedler-søen, hvor en høj luftfugtighed, kolde nætter og tilbagevendende morgen-tåge i det sene efterår tillader sporerne af den såkaldte ædelrådsvamp (botrytis) at spire.
Svampens perforering af drueskallerne resulterer i fordampning af druemost. I sidste ende krymper druerne til rosiner med alle elementerne som sukker, syre og smag koncentreret indeni, hvilket er helt perfekt til at lave kompleks, intens og strømlinet dessertvin som denne.
Vinificering
Når druerne omsider høstes i november - visse klaser helt ind i december - får de lov at koldmacerere i tre dage inden de lige så nænsomt presses og påbegynder den langsomme gæringen. Ved 9% alkohol køles vinen ned, hvilket stopper aktiviteten fra gærcellerne, som efterfølgende filtreres fra. Dermed efterlades en sød vin pakket med smag, sødme og syre og uden for meget alkohol-varme!
Aroma og smag
Den færdige vin holder med andre ord 167,9 gram restsukker pr. liter og moderate 9% i alkohol.
I næsen byder den på en kaskade af tropiske frugter som litchi, abrikos, ananas indhyldet i sensommerens fineste blomsterhonning, grillede citroner og toppet med flødekaremel.
På tungen har vinen bibeholdt en sund frugtsyre, der gør den eksemplarisk frisk på trods af dens intense sødme og intense, langstrakte smag.
Serveringsforslag
Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret og kan både anbefales til kraftfulde oste - især blåskimmeloste samt isdesserter med friske bær eller rabarber. Prøv den også til det store kagebord, der foruden de lyse eksemplarer også kan indebære chokoladebaserede og tungere eksemplarer, hvor Umathum Beerenauslese i kraft af sin syrlighed byder ind med et friskt og opkvikkende pust.
Vi anbefaler at nyde den ved 8-10 grader! Ikke for kold, med andre ord, da det vil begrænse den aromaens utallige facetter i at folde sig ud. Og dét ønsker vi ikke!