Josef Umathums helt store stolthed med Østrigs nationaldrue fra en af de bedste marker i landet ved den nordlige bred af Neusiedlersøen nær grænsen til både Ungarn og Slovakiet. Her er alt, hvad man forventer af et grand terroir: Et unikt mikroklima med en perfekt soleksponering og ideelle jordbundsforhold, hvor de rige forkomster af skifer og biodynamiske dyrkning giver druerne fornemme vækstbetingelser. Under disse forhold trives den højt skattede Blaufränkisch-drue i stor stil og opnår dermed både en spektakulær smagsintensitet og modenhed, der er af afgørende betydning for, hvorfor den resulterende vin har indsmigret sig hos Decanters Stephen Brook og opnået en fræk andenplads på hans liste over top Austrian Blaufränkisch buys. I kælderen er mosten gæret ved det naturlige gær i cementtanke og vinen derpå lagret 12 måneder i en blanding af franske og østrigske egetræsfade (50% nye). Vinen er ikke filtreret og har hvilket ca. 24 måneder i flasken før den den endelige frigivelse. Aromaen er derfor moden og yderst kompleks domineret af sorte kirsebær, blåbær, cedertræ, mokka, garrigue og vanilje. Smagen er fyldig men stadig med et ungdommeligt mineralsk præg i frugten, der giver renhed, elegance og safighed. Med deres kraftige men yderst fine og velintegrerede fremtoning tilføjer tanninerne desuden robusthed til at spille op mod selv nogle af de kraftigste madretter, ligeseom de bidrager til den langstrakte og forførende eftersmag. Kirschgarten er endnu lidt ung men placerer sig under alle omstændigheder blandt den absolutte top af de østrigske rødvine og vil bl.a. kunne nydes til simreretter med svampe, kød og rodfrugter eller til særligt udvalgte lækkerier på grillen. Vi anbefaler servering ved 14-16 grader indtil 2030.
Skriv din egen anmeldelse