Rosévin er det nye sort – også til maden
Dette skift i brugen af rosé skyldes flere ting. For det første er der kommet mere fokus på den lækre lyserøde vin, og for det andet er der blevet udviklet meget på vinen, så den kvalitetsmæssigt kan måle sig med de bedste hvide og røde vine.
Rosévinen laves ved at lade de blå drueskaller ligge i druemosten og gære med i ganske få timer, før de tages op og mosten gærer videre uden skallerne. Derved tager vinen kun ganske lidt farve af drueskallerne, som samtidig afgiver en del af deres smag og syre.
Du kan finde rosévine produceret udelukkende af én druesort, men ofte er de blandet af flere sorter, for at skabe den perfekte vin. Når du kigger efter rosé, kan du som hovedregel regne med, at jo varmere klima druerne har vokset i, jo sødere og fyldigere er vinen. På samme måde er vine, som er skabt under køligere himmelstrøg, ofte mere tørre i smagen.
Fordi de lyserøde dråber kommer i så mange forskellige varianter, kan du også bruge dem til mange forskellige lejligheder. Drik en sød rosé til velkomstdrikken eller til desserten, mens du måske skal have fat i en mere tør variant til hovedretten, hvis denne består af lyst fjerkræ eller fisk.
Hvis menuen står på grill, kan du også sagtens drikke et glas god rosé til maden. Her skal du bare sørge for at få fat i en tør og kraftig vin.
Økologisk rosévin – hvorfor gå på kompromis?
Hvis du spiser og drikker økologisk normalt, er der ingen grund til at gå på kompromis, når det kommer til vin. Hos os finder du et stort udvalg af lækre og raffinerede økologiske vine. Også når det kommer til rosévine, har vi hos Laudrup Vin noget at vælge i mellem, så du kan få den vin, du drømmer om.
Når man laver økologisk rosé, er alle druer dyrket på økologiske marker, og der bliver ikke brugt skadelige stoffer i produktionen af vinen.
Vinene ligger oftest på metalfade, så derfor behøver du ikke være bekymret for, om der kunne være rester af ikke økologisk vin i de genbrugte træfade. Dette er ikke tilfældet.
Noget vin har godt af at ligge længe. Rosévin er ikke en af den slags vine. Som med det meste hvidvin, skal en rosévin drikkes mens den er ung og spændstig. Det, der giver vinen dens friskhed og karakter, er for en stor dels vedkommende dens syre. Fordi syren blandt andet kommer fra tanninerne, som sidder i skallen på druerne, har en rosévin, som kun er i kontakt med skallerne i kort tid, ikke mange tanniner. Derfor er der ikke syre nok i vinen til, at den kan holde meget mere end to til tre år på lageret.
Du kan ofte se på en rosé, om den er af ældre dato. Ligesom mængden af syre daler, jo længere den lagrer, skifter vinen også farve. Oftest går farven fra at være lyst hindbær, over jordbær til fersken farvet.
Find den bedste rosévin
Den traditionelle farve til en rosévin er lys lyserød, nærmest laksefarvet, men man kan efterhånden finde rosévine i mange forskellige lyserøde varianter. Lige fra helt knald pink til sart baby lyserød. Årsagen til variationen i farven skal findes samme sted, som til variationen i smagen. Det afhænger af hvilke druer, der er blevet brugt, og hvor længe skallerne har ligget og gæret sammen med mosten. Nogle vine er lavet ved, at mosten er løbet frit gennem skallerne, og altså derved kun har været i kontakt med dem i ganske kort tid. På den måde får man en meget lys rosé, som kun optager en smule af smagsnuancerne fra drueskallerne.
Når du skal finde den bedste rosévin, skal du huske, at alle vine er perfekte til forskellige lejligheder. Derfor skal du gøre op med dig selv, om du skal bruge en vin til grillmaden, frokosten, forretten eller til ventetiden, mens maden bliver klar.
Rosévin til mad
Husk at rosévin er en vin, som sagtens kan drikkes til mad, også hovedretten, men skal den komme helt til sin ret, skal den kombineres på den rette måde. En mild og frisk vin vil gå godt til ventetiden eller til desserten, mens en kraftigere og mørkere rosé vil egne sig bedre til grillmaden. Skal du serverer hvid fisk til hovedret, kan du sagtens servere en frisk og tør rosé til maden.
I Frankrig, hvor rosévinen oprinder fra, har man længe drukket vinen til måltiderne. Den går altså godt til middelhavs-krydret mad med masser af hvidløg, olier og krydderurter. Eller prøv en tør rosévin til en omgang tapas. Syren i vinen vil spille godt sammen med de fede dressinger og patéer.
Faktisk har rosévinen lange rødder tilbage i tiden. Da man for alvor begyndte at producere vin i Europa, var vinene lyserøde. Det skyldtes, at den proces man brugte til at lave vinen med, ikke var så veludviklet som i dag. Man blev nødt til kun at have en kort periode, hvor drueskallerne kunne gære sammen med mosten, for at vinen ikke skulle blive angrebet af bakterier. Derfor blev vinen lyserød.
Først langt senere, da man fik udviklet produktionen og kunne styre gæringen og tilgangen af bakterier fra luften, kunne man lade drueskallerne forblive i mosten længe nok til at skabe den mørke rødvin, vi kender i dag.
Hvis du har brug for råd og vejledning til at finde den rigtige vin, så tøv ikke med at kontakte os.
