- Producent
- Type
- Varenr.5963.2017
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent11,5
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Den halvtørre Wawerner Feinherb er lavet på håndhøstede druer fra 55 år gamle Riesling-stokke, som vokser på sydvendte marker med en høj koncentration af skifer.
Til gæringen benyttes kun den gær, der i forvejen sidder på druerne, og vinen er udelukkende lagret i rustfri ståltanke før aftapning i foråret 2018. Markens høje solindstråling giver mere fylde, større intensitet og højere alkohol end tilfældet er det for von Othegravens basis-Riesling med samme sødmegrad. Her i Wawerner får aromaen af citrusfrugter og æbler endvidere følgeskab af både kvæde, krydderurter og flint.
Smagen er intens og livlig med behagelig sødme, en ihærdig syre og en stor dybde og kompleksitet, der klinger videre i en lang og vibrerende eftersmag. Nyd vinen til dansk smørrebrød med både surt og sødt, til sødmefuld og krydret ceviche eller til spicy vegetariske thai-retter.
Servér ved 8-10 grader eller lad den hvile i op til 30 år i kælderen.