- Producent
- Type
- Varenr.9980.2016
- Land
- OmrådeYARRA VALLEY
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskJa
- Primær DrueBlend
Siden 1996 har et samarbejde mellem Yering Station og Champagne-producenten Veuve A. Devaux givet udmøntet sig i nogle af Australiens mest seriøse og klassisk-smagende mousserende vine. Her flettes århundreders fransk erfaring på vellykket vis sammen med australiernes mere moderne og tekniske praksis, og Yarrabank Cuvée står med sine 56% Chardonnay, 44% Pinot Noir og 4 g/l restsukker som et stilistisk fejlfrit patchwork af de to verdener.
Vinificering
I produktionen er indflydelsen fra Champagne ufornægtelig: Yarrabank følger til punkt og prikke den traditionelle metode, der i dette tilfælde indebærer førstegæring i ståltanke efterfulgt af intet mindre end fem års lagring med gærresterne fra andengæringen i flasken.
Som vintage-champagne, når det er bedst - sagt på australsk. What a beauty, mate!
Aroma og smag
Efter denne lange lagring er kvaliteten derefter med en på én gang cremet, nøddet, frugtig og mineralsk aroma af modne æbler, citrusfrugter, fersken, infefær og appelsinskal, der krydres af kiks, hasselnødder og surdej og løftes af den friskeste havluft fra vesterhavet.
Tungen mødes straks af en fin men livlig og delikat mousse og en saftig frugtsyre. Alligevel er fornemmelsen på ganen frem for alt cremet, fyldig og dejligt langlivet.
Serveringsforslag
Nyd Yarrabank Cuvée til den helt særlige anledning, der meget gerne må byde på ledsagelse af skaldyr, fisk eller lysere kødretter, hvortil både vinens dybde, kompleksitet med lethed kan stå distancen!