- 91 point James Suckling
Geographic Wines
Landcraft Loureiro Vinho Verde
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Landcraft Loureiro Vinho Verde
Loureiro betyder laurbær på portugisisk, men det er nu snarere blomster, citrus og den salte atlanterhavsluft, der melder sig, når denne lille charmetrold fra Geographic Wines kommer i glasset.
Vi befinder os i Vale do Lima i det nordlige Vinho Verde, hvor den lokale drue Loureiro har hjemmebane. Druerne til denne vin kommer fra to forskellige vinmarker: Den ene ligger blot fem kilometer fra havet med ler og skifer under vinstokkene, mens den anden står i granitholdig jord. Kombinationen giver Loureiro både den aromatiske lethed, den friske syre og den salte nerve, der gør druen så pokkers velegnet til netop disse kanter.
Vinificering
Druerne høstes ved håndkraft og får efter ankomsten til vinhuset 12 timers kold maceration. Den korte kontakt med skallerne giver lidt ekstra aroma og tekstur, inden den spontane gæring med druernes naturlige gær går i gang ved kontrolleret temperatur.
Efter gæringen bliver Landcraft liggende otte måneder på bærmen med jævnlig bâtonnage.
Aroma og smag
Landcraft har noget dejligt umiddelbart over sig. Hvide blomster og citrus springer først ud af glasset, fulgt af saftig pære, grønne æbler og et strejf af mere eksotisk frugt.
På tungen bliver Loureiro lidt mere alvorlig. Syren er frisk og spændstig, mens tiden på bærmen har givet en fin rundhed midt i munden. Citrus og den saftige frugt følger med, men mod slutningen tager de salte og mineralske toner mere over og efterlader vinen tør, sprød og appetitvækkende.
Serveringsforslag
Landcraft Loureiro er nærmest født til fisk og skaldyr. Prøv den til grillede sardiner, dampede muslinger, rejer med citron eller en enkel ceviche. Den friske, aromatiske stil fungerer også glimrende til vietnamesiske forårsruller, grønne salater eller let krydrede retter med koriander, lime og ingefær.
Servér ved 8-10 grader. Vinen er først og fremmest skabt til at blive drukket ung, mens blomsterne, citrusfrugten og den atlantiske friskhed står klarest.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 91 point
Et kig på flasken