Bodegas Ontañón
Isasa Crianza Rioja
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Isasa Crianza
Isasa Crianza befinder sig i den ligefremme og lettilgængelige ende af Rioja. Her er ambitionen ikke stor kompleksitet eller årtiers udvikling i kælderen, men en klassisk Tempranillo med moden frugt, blød struktur og det krydrede strejf af egetræ, som mange forbinder med Rioja Crianza.
Vinificering
Vinen er lavet på 100% Tempranillo, som høstes ved optimal modenhed og sorteres inden vinificeringen. Efter presning følger en traditionel gæring, hvorefter vinen modnes på egetræ som en klassisk Rioja Crianza.
Aroma og smag
Duften er ganske klassisk med kirsebær, hindbær og mørkere bær, som får selskab af vanilje og et lille drys krydderier fra fadet.
I munden er Isasa blød og rund med saftig rød frugt, beskedne tanniner og en frisk syre, der holder den fint på benene. Smagen er ukompliceret og ligetil med vanilje og krydderier i afslutningen.
Serveringsforslag
Isasa Crianza passer godt til de ukomplicerede kødretter: tapas med chorizo og manchego, grillede svinekoteletter, hakkebøffer, lam fra grillen eller en pizza med krydret salami og peberfrugt.
Servér ved 15-17 grader. Nyd den gerne ung, mens den røde frugt er frisk, og fadkrydderierne stadig står tydeligt frem.
Et kig på flasken