- 93 point James Suckling
Maison Louis Latour
Louis Latour Nuits-Saint-Georges
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Louis Latour Nuits-Saint-Georges
Nuits-Saint-Georges er den sydligste landsby i Côte de Nuits, hvor Pinot Noirs evindelige elegance changerer med en robust struktur og flirter med mørkere frugtelementer. Alt det finder du i dette attraktive eksemplar fra Louis Latour: robust, elegant og lyst klarsynet, men med mørke tendenser, der kan være så ubetinget lækre i gastronomiske sammenhænge — især hvor der er kød på bordet.
Vinificering
Louis Latour er ofte meget nænsomme med deres brug af eg, dog ikke når man når dette trin på rangstigen, hvor druernes intensitetsniveau har rigeligt at stå imod med.
Efter den traditionelle gæring i åbne kar lagrer vinen 12 måneder på premium franske egetræsfade fra eget bødkeri, hvoraf 20% er ny eg. Derefter samles den på rustfri ståltanke og filtreres blidt, inden den hældes på flaske.
Aroma og smag
I næsen leverer vinen en stor og aromatisk oplevelse af kirsebær, blåbær og brombær tilsat nelliker, karamel og muskatnød fra fadlagringen.
Smagen er rig, rund og dyb — igen med overvejende mørke frugtnoter tilsat krydderier og et ristet twist. Eftersmagen er lang og åbner hele tiden for nye sider af sig selv.
Serveringsforslag
Vinen er oplagt til oksekød, and, lam og modne oste. Navnet Nuits-Saint-Georges er i øvrigt kendt over hele verden — Apollo XV bar vinen med ud i rummet og gav endda sit navn til et månekrater.
Servér ved 14-16 grader i store Bourgogneglas.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 93 point
Et kig på flasken