Example Product Title
Vil du gerne købe vine fra Tolpuddle Vineyard?
For køb af disse vine, kontakt da Thomas Axelsen: thomas.axelsen@laudrupvin.dk
Vine fra Tolpuddle Vineyard
Bliv klogere på Tolpuddle Vineyard
Hvad gør Tolpuddle Vineyard på Tasmanien så særlig?
Hvad gør Tolpuddle Vineyard på Tasmanien så særlig?
”Tasmanien er fremtiden”, erklærede den australske Master of Wine Michael Hill Smith, længe før det i 2011 lykkedes ham at erhverve Tolpuddle Vineyard. Her skaber lange, lyse dage, et køligt klima – væsentligt køligere end Bourgogne – og uspolerede jordlag helt særlige betingelser for vinproduktion. Markens snart 40 år gamle Chardonnay- og Pinot Noir-stokke har vist et imponerende potentiale og været med til at placere Tasmanien blandt Australiens mest spændende vinområder.
Hvem står bag Tolpuddle Vineyard, og hvordan har vingården udviklet sig?
Hvem står bag Tolpuddle Vineyard, og hvordan har vingården udviklet sig?
Siden overtagelsen i 2011 har Michael Hill Smith og teamet fra Shaw + Smith arbejdet målrettet med at udvikle Tolpuddle Vineyard. De har blandt andet implementeret nye beskæringsmetoder, udfaset sprøjtemidler og opført et helt nyt vinhus. På relativt få år er Tolpuddle blevet en af de producenter, der for alvor har været med til at vise potentialet i vin fra Tasmanien.
Hvor anerkendte er vinene fra Tolpuddle Vineyard?
Hvor anerkendte er vinene fra Tolpuddle Vineyard?
Tolpuddle har opnået stor international anerkendelse for både Pinot Noir og Chardonnay. James Suckling beskrev Tolpuddle Pinot Noir 2018 som “the greatest Pinot Noir in Australia”. Tre år senere fik Chardonnay-vinen hele verdens opmærksomhed, da Tolpuddle Chardonnay ved Decanter Wine Awards 2022 blev kåret til White Wine of the Year. På ganske få år er visionen om Tasmanien som vinens fremtid dermed i høj grad blevet til virkelighed.