2022

Alheit Vineyards Cartology

Saftspændt og struktureret sydafrikaner med cremede kanter på den helt rigtige og super-elegante måde!

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved køb over 1.000 DKK
Fra 365,00  DKK
  • Køb 6 og spar 365,00  DKK  13% pr. stk.
1 stk.
419,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    8550.2022
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
    WESTERN CAPE
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13
  8. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  9. Primær Drue
    Primær Drue

Om Alheit Vineyards Cartology

Cartology bliver bare bedre årgang for årgang. Den er tør men blød, mineralsk men fyldige og dog vanvittigt sofistikeret. Og så laves den hovedsageligt på Chenin Blanc fra fire marker i forskellige egne af Sydafrikas Western Cape; de navnkundige Skurfberg, Perdeberg, Bottelary hills og Kasteelberg. Endelig indeholder den også 10% ekspressiv, fyldig og honningblød Semillon fra Franschhoek, som tilføjer et præg af modenhed, der selv i en ung alder gør vinen ekstremt forførende og komplet.

Dyrkning og vinificering

Stokkene, der bærer den delikate frugt, dyrkes på naturens egne præmisser uden brug af pesticider, kunstgødning eller kunstvanding og med en minimal brug af svovl ved aftapning af den ufiltrerede vin.

I vinhuset håndsorteres og presses de hele klaser. Den friske druesaft vildgærer i hhv. cementæg, lerpotter, foudres eller øvrige gamle fade i forskellige størrelser. Fermenteringen kan vare alt mellem 3 uger og 11 måneder, og vinene holdes på bærmen (gærresterne) i omkring 12 måneder inden de samles i ståltanke til yderligere seks måneders lagring (stadig på bærmen) inden aftapning.

Meget enkel, omhyggelig vinfremstilling og med minimal tilsætning af sulfitter!

Aroma og smag

”Hvis jeg nogensinde har gjort værdifulde opdagelser, så skyldes det mere tålmodig opmærksomhed end noget andet talent”, har Isaac Newton udtalt. Også Cartology forlanger således, at du omgiver din opmærsomhed med tålmodighed, før du kan få adgang til den fulde sanseoplevelse, der trods sin i alle elementer gennemtrængende renhed åbner for en vældig aroma af såvel blomsterhonning, galiamelon, sten og ristede pistachenødder som citrusskal og syltede pærer.

I smagen skal man i den første tår lige forbi en upfront vibrerende ren og frisk syre... Med luft og lidt varme følger til gengæld så hele den rige pallette af blomster og frugt, der præsenterer sig med en let cremet struktur, der lokker og forfører men aldrig bliver vulgær. Eftersmagen er tilsvarende rund i kanterne men stitrende og ru midt på tungen, hvilket giver en kombineret oplevelse af friskhed, vildskab og idyl i lang tid derpå.

Serveringsforslag

Cartology ER en vin på højeste niveau, og Alheit demonstrerer (i stil med kammeraten Eben Sadie) nok engang Sydafrikas potentiale til at lave underspillede, elegante og alligvel kæmpe vine i verdensklasse.

Vi anbefaler at dekantere vinen i 1-2 timer, inden du serverer den.

Pas i øvrigt på med at nyde den for kold, da de mange forsigtige duftnoter dermed har det med at skjule sig. Vi foreslår, at du prøver ved 9-11 grader! 

 

Anmeldelser og point

96 point - Winemag: (årgang 2021)

"93% Chenin Blanc and 7% Semillon, from unirrigated old-vine parcels situated across the Cape. Spontaneously fermented and matured in a variety of vessels including cement eggs, clay pots, foudres and old barrels of different sizes. Super-complex aromatics of pear, peach, lime, green apple, thatch, herbs, earth and some waxy character. The palate has excellent structure – great density of fruit matched by bright acidity. Marvellous intensity of flavour but also great drive, the finish long and savoury. An extraordinary achievement.’ – Christian Eedes, Winemag, 96/100

93 point og 5 stjerne Jyllands-Posten 

"Ikonisk vin fra Western Cape, skabt med minimal indgriben af druer fra gamle vinstokke. Her er 10 procent semillon her, og det klæder faktisk vinen, der er interns i sit udtryk. Frugten er, næsten tropisk, om end tør, imponerende renhed og karakter, god, stringent syre og en saltet eftersmag, som får én til at længes efter Vesterhavet. 93 point."

 

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Alheit Vineyards Cartology
Din bedømmelse