2022

Landcraft Alvarinho

Rank og spændstig Vinho Verde lavet på 100% Alvarinho!

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
Fra 165,00  DKK
  • Køb 12 og spar 165,00  DKK  21% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 185,00  DKK  11% pr. stk.
1 stk.
209,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Type
    Type
  2. Varenr.
    Varenr.
    0991.2022
  3. Land
    Land
  4. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  5. Alkohol procent
    Alkohol procent
    12
  6. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  7. Primær Drue
    Primær Drue
  8. Stil
    Stil
    Rank & intens

Ved bredden af Minho-floden, der deler Portugal og den nordspanske region Galicien, ligger Vinho Verde-subregionen Monção & Melgaço, hvor gamle stokke på den emblematiske Alvarinho-drue holder stædigt fast i de granitholdige bjergsider. Alvarinho, som i Spanien kendes som Albariño, er druen, der giver områdets dybeste, mest strukturerede vine, og i denne ensomme majestæt fra Landcraft bekræftes denne status gennem alle facetter.

Vinificering

Den specifikke mark har en sydvestlig eksponering, hvilket giver et solfyldt men også vind-eksponeret terroir, der varetager Alvarinhos høje syre og præger vinen i en unik retning. Målet med vinfremstillingsprocessen er derfor at respektere at minimere antallet af forstyrrende indgreb for i stedet at maksimere terroirets udtryk. Dette sker ved at koldmacerere druerne i 12 timer efter høst (dermed kan man undgå at svovle dem, mens mosten undervejs gives lidt ekstra nerve og tekstur fra skalkontakten), inden mosten påbegynder sin gæring på markens egen vilde gær.

Efterfølgende lagres vinen på de fine gærrester i rustfri ståltanke. Efter 8 måneder med jævnlige omrøringer (battonage) af gærresterne, der giver kant og fylde på druernes egne præmisser, filtreres vinen nænsomt, hvorefter den hældes på flaske.

Aroma og smag

I glasset kredser indtrykkene i særdeleshed om Alvarinhos strukturelle sider, der er "all in" på syre, mineralitet og tørhed - tilsat dragende gule frugtnoter på andet parket, der til sammen indbyder til gastronomiske stunder.

I næsen handler det mere konkret om saft og skal fra friskplukkede citroner tilsat frugten men også en tand af bitterheden fra sydens grapefrugter, inden mere tropiske noter af banan, fersken og mango hopper ombord. På tungen er vinen igen udtalt mineralsk; tør med et saltet touch uden på den mediumfyldige, muskuløse krop og den langstrakte, frugtfyldte og bævrende eftersmag. 

Serveringsforslag

Hjemme i det nordlige Portugal serveres denne vin til alle former for fisk og skaldyr, der typisk har været en tur på panden eller grillen for at opsamle en ekstra smagsrigdom. Du kan dog ligeledes servere den til alt fra kylling med syrligt/citronbåret tilbehør samt til alle mulige former for paella eller sommerfriske pastaretter.

Vi foreslår, at du serverer den kølig men ikke for kold, da det kan camouflere frugten og skævvride balancen. Omkring de 10 grader stråler den til gengæld evigt klart og lyst.

Da vinen kommer fra et spritnyt vinhus, har den endnu ingen "track record", men det er vores vurdering, at den kan lagres og også udvikle sig i en progressiv retning inden for de kommende 7-10 år.

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Landcraft Alvarinho
Din bedømmelse