Libytheas afgjort mest lyserøde vin er noget så herligt som en prisvenlig og solskins-basker lavet på 100% Garnacha fra økologisk dyrkede marker i den spanske region Castilla la Mancha!
Aroma og smag
I næsen er den indbydende og frugtbåren med jordbær, kandiseret frugt og lidt tørrede krydderier.
På tungen er den rund, saftig, overvejende tør og med en pæn, frugtbåren eftersmag, som indbyder til mere.
Serveringsforslag
Dette er i allerhøjeste grad en terrassevin lavet til at accentuere sommerglæden, når vejret kalder allermest på det. Servér den kold direkte fra køleskabet, og placér den endelig i en isspand, så den holder sig helt klar og læskende til det næste glas. Og det næste...