- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.5598.2024
- LandItalien
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12,5
- ØkologiskJa
- StilFrugtig & saftig
Peter Vinding-Diers kan i dén grad lave hvidvin - faktisk så godt, at vi i 2024 spurgte, om ikke han kunne lave en billigere og mere umiddelbar pendant til sin berømte Vignolo Bianco. Det var han med på, og denne ufiltrerede Il Piccolo Bianco på Siciliens stolte 'Grillo'-drue er sålede en stærk og drikkevenlig introduktion til den hvide side af Montecarrubo.
Vinificering
Druerne bag denne vin høstes fra et par forskellige marker inden for 30 km's afstand af vinhuset. I vinhuset presses de nænsomt, gæres med den vilde gær og lagrer derpå i relativt kort tid inden vinen tappes på flaske i ufiltreret form. Og hvorfor det egentlig, at den skal være ufiltreret, spørger du måske? Jo det er den, ifølge Vinding, fordi man på Montecarrubo laver vinen så naturligt og i mindst mulig grad ønsker at udvande Grillo-druens naturlige karisma!
Aroma og smag
I næsen er der netop ægthed og saftighed over de mundvandsdrivende indtryk, der kredser om de friskeste citrusfrugter, aromatiske kryddurter, saltede nødder og østersskal. På tungen er vinen både tør, slank, atletisk og sjov - drevet af en frisk og dirrende syre og smukt afrundet af varmende indtryk fra den sicilianske sol.
Serveringsforslag
'Il Piccolo Bianco' er en pragtfuld terrassevin og gør sig i øvrigt forbilledligt til friske skaldyrsserveringer, lette pastaretter, moules frites eller latinamerikanske fristelser.
Vi foreslår dig at nyde den ved 8-10 grader inden for 6-8 år fra høståret.