- Producent
- Type
- Varenr.5603.2022
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskJa
- Primær Drue
'Quant a soi' - at stå alene - er Vinding-Diers familiens motto fra årene i Frankrig, hvor den endnu halvunge Peter skilte sig ud og ofte netop stod alene med sine ambitioner om at skabe førsteklassesvin og passe på miljøet på samme tid. På samme måde er også denne vin en ener; Vindings eneste vin lavet på kombinationen Syrah og Cabernet Franc uden blødgørende Merlot til at lægge imellem - og i øvrigt den eneste lavet helt uden at tilsætte svovl.
Dyrkning og Vinificering
Quant a Soi består mere præcist af 72 Syrah og 28% Cabernet Franc fra en kombination af hans to bedste marker, der begge består af vulkansk jord tilsat fossiler fra et gammelt koralrev. Druerne er håndhøstet, i vinhuset delvis afstilket, vildgæret og til sidst lagret 9 måneder på let brugte fade fra Pomerol. På intet tidspunkt tilsættes suliftter, heller ikke ved aftapning, og Qant a Soi står dermed som det renest tænkelige aftryk af Montecarrubos terroir.
Aroma og smag
Den færdige vin har en elegant og dog intens duft af violer, brombær, kirsebær, friskkværnet hvid peber, tomatstilk, stald samt subtile vaniljetoner og tobak-strejf fra fadet. På tungen er vinen fantastisk elegant og på samme tid dyb og struktureret. Den har en utrolig balance i den komplekse eftersmag, hvor især den bløde, saftige frugt og det urtede touch fra Cabernet Franc holder stædigt fast.
Serveringsforslag
Quant a Soi kan bruges til næsten alle former for stegt eller braiseret kød - ikke mindst vildt med en tæt sauce. Prøv den også til grillet grønt - f.eks. kål, peberfrugt, paprikamarineret aubergine, hvor præget fra de glødende kul bringer forunderlige sider frem i vinen.