- Producent
- Varenr.5604.2023
- LandItalien
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Enkeltmarksvinen Vignolo er - som Vindings anden enkeltmark Vigna Grande - fra vulkansk jord blandet med fossiler og sand fra det koralrev, der i løbet af nogle millioner år er blevet skudt til vejrs og altså nu er en afgørende medvirken til, at man på netop Montecarrubo kan lave vin af så høj kvalitet.
I dette tilfælde har det vilde terroir sat sit aftryk på 100% Syrah - biodynamisk dyrket fra første sekund og passet og plejet med største kærlighed året rundt - og i sin ungdom den af Vindings vine, henrykker mest, synes vi.
Vinificering
I kælderen er druerne gæret naturligt og modnet på brugte barriques fra topejendomme i Bordeaux.
Aroma og smag
I glasset følger aromaen op med intens mørk frugt - blåbær, brombær, sorte kirsebær og oliven og med den Syrah-typiske bacon-note som markant medspiller foruden charmerende middelhavsurter og syrenbusk i fuld flor. Krydret "spiciness" suppleres fra fadet, og vinens smag er dermed tilsvarende stor, rank og velbalanceret med afgrundsdyb frugt, modne tanniner og en utrættelig eftersmag.
Serveringsforslag
Drik kraftig vin som denne til kraftig mad - hellere end gerne kød, f.eks. lam, okse, vildt eller and - det hele tilsat rosmarin, hvidløg og måske endda oliven eller enebær. Grill det eller lad det simre - og smid i sidste fald gerne noget rødvin med op i gryden.
Vi foreslår dig at nyde den ved 15-18 grader inden for 15-20 år fra høståret.
Anmeldelser og point
Tidligere årgange:
93 point - Vinous (årg. 2022)
"Darkly alluring yet youthfully coiled, the 2022 Vignolo tempts the imagination with a smoky blend of blackberries, sage, ground cloves and just a hint of bacon fat that sets off all the Syrah-loving pleasure dials. It is far more lifted than expected—still silky-smooth, yet with a core of zesty acidity that motivates its tart wild berry fruits. A cascade of inner florals resonates along with tart citrus tones as the 2022 tapers off staining and long. A tug of classically grippy tannins hangs around on the close. The balance here is simply breathtaking, but make no mistake, the 2022 is begging for further cellaring."