2020

Novicium Continuum by Tim Mondavi

95 point - James Suckling

91 point - Robert Parker

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
Fra 2.000,00  DKK
  • Køb 12 og spar 2.000,00  DKK  23% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 2.275,00  DKK  12% pr. stk.
1 stk.
2.598,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
    Rødvin
  3. Varenr.
    Varenr.
    6963.2020
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  7. Primær Drue
    Primær Drue

Om Novicium by Tim Mondavi

Vi kan kalde Novicium for Tim Mondavis andenvin, men faktisk yder vi med den definition ikke vinen den retfærdighed, den fortjener. Ja teknisk er den faktisk slet ikke en andenvin: Novicium er således lavet på druer fra sin egen del af Sage Mountain Vineyard og altså ikke assorteret frugt fra Continuum. Derimod kommer Novicium (latin for ny/novice) fra de bedste druer men fra den parcel med de netop nyeste og yngste vinstokke, som endnu mangler det sidste 'umf' for at blive del af modervinen.

Druer og vinificering

Novicium indeholder lidt mere Cabernet Sauvignon end Continuum; i dette år 76% med resten fordelt over Petit Verdot, Cabernet Franc og Merlot. Som med Continuum indgår disse druer i et økosystem med en rig biodiversitet til glæde for både den pressede natur og for druernes kvalitet. De mange arbejdstimer kulminerer i september med høsten, der ved håndkraft udføres med største forsigtighed i de køligste natte- og morgentimer.

I vinhuset sorteres druerne igen inden gæringen, der udføres af den vilde gær fra marken i traditionelle åbne gæringstanke. Vinen lagrer dernæst knap to år i franske egetræsfade - heraf en større del brugte fade sammenlignet med Continuum.

Aroma og smag

Og sammenligningen med den celebre "førstevin" fortsætter i glasset, hvor Novicium er lidt friskere og i sin ungdom mere drikkevenlig, hvis vi skal opsummere den væsentligste forskel med to ord.

Vinen har frisk og legende aroma af kirsebær, brombærsyltetøj, og kandiserede røde æbler blandet med efterårsblade, laurbær, bagte krydderier, lidt cedertræ og mørk chokolade.

På ganen træder den livligt, idet den supplerer med sort frugt, krydderier og oliventapenade. Eftersmagen er på én gang blid og kraftfuld, kompakt og åben med den mineralske kerne fra Sage Mountain Vineyard intakt og den seriøse struktur og finish, som Continuum er så berømt for.

Serveringsforslag

Trods sin markante intensitet og smagsrigdom er Novicium som nævnt en mere åben og tilgængelig vin end Continuum. Det betyder også, at du allerede her 3-4 år efter høståret kan åbne den uden skam i livet og få en vældig oplevelse i retur. Når det er sagt, kan den både holde sig 15, 20 og antageligt også endnu flere år i flasken, hvis den opbevares mørkt, køligt og uden de store udsving i temperatur.

Det er svært at komme uden om en grillet Côte de Boeuf eller andre kraftige serveringer lavet på de bedste råvarer, når man skal sætte mad til denne vin. Ellers fungerer den altså også mere end udmærket som meditationsvin over solnedgangen eller foran pejsen, hvis man har muligheden.


Anmeldelser og point

95 point - James Suckling, marts 2023

"Extremely perfumed red with redcurrant, flower and tile aromas. Beautiful clarity. Medium- to full-bodied with lovely creamy tannins that are curated and so attractive. Firm and racy with a freshness and brightness. A hint of attractive bitterness at the end. Pretty length. 76% cabernet sauvignon, 13% merlot, 6% cabernet franc and 5% petit verdot. Drinkable, but even better in a couple of years."

91? point - Robert Parker's Wine Advocate - oktober 2023

"There is no 2020 Continuum, so the 2020 Novicium includes those parcels of fruit (when deemed worthy). Aromatically, it's a solid effort, with attractive floral scents and cedary notes backed by black cherries, but the full-bodied palate comes across as slightly coarse and open-knit, with a touch of warmth on the finish."

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Novicium Continuum by Tim Mondavi
Din bedømmelse