Barbera
Vine på druen Barbera
Info om druen Barbera
Hvad er Barbera druen kendt for?
Hvad er Barbera druen kendt for?
Barbera er en klassisk italiensk rødvinsdrue, der især forbindes med Piemonte. Det er Italiens tredjemest dyrkede blå druesort, og langt de fleste Barbera-marker findes i Piemonte tæt ved grænserne til Schweiz og Frankrig.
Druen er kendt for sin saftige frugt, bløde tanniner og livlige syre. Det giver elegante og tilgængelige rødvine, som ofte er åbne og imødekommende allerede i en ung alder.
Hvad smager Barbera?
Hvad smager Barbera?
Barbera byder typisk på aromaer af kirsebær, blommer og krydderier. Vinene kan have en fyldig og mørk frugtprofil, der kan minde om mange af verdens større rødvine.
En vigtig forskel er dog tanninstrukturen. Barbera har ikke den samme udtørrende tanninstruktur, som man finder i mange kraftige rødvine. I stedet er druen kendetegnet ved bløde tanniner og en livlig syre, der bidrager med friskhed.
Barbera eller Nebbiolo?
Barbera eller Nebbiolo?
I Piemonte har Barbera længe stået i skyggen af Nebbiolo, som bruges til de berømte vine fra Barolo og Barbaresco. De bedste marker har traditionelt været forbeholdt Nebbiolo, mens Barbera har haft rollen som en arbejdshest, der kunne levere god vin til hverdagsbrug.
Stilmæssigt er der også forskel på druerne. Nebbiolo kræver ofte mange år på flaske, mens Barbera som regel er lettere at gå til og kan være åben og imødekommende allerede som ung.
Det betyder dog ikke, at Barbera ikke kan udvikle sig. De bedste eksemplarer kan sagtens udvikle sig i mere end ti år på flaske.
Barbera som enkeltmarksvin
Barbera som enkeltmarksvin
Omkring år 2000 begyndte Barberas potentiale for alvor at få mere opmærksomhed. Producenten Pio Cesare plantede Barbera på en eftertragtet Barolo-mark ud fra tanken om, at Barbera fra en af de bedst mulige marker kunne måle sig med de bedste vine fra Barolo og Barbaresco.
Flere producenter har siden fulgt dette eksempel og arbejder med Barbera fra særligt udvalgte marker.
Hvad spiser man til Barbera
Hvad spiser man til Barbera
Barbera er særligt velegnet til klassiske italienske retter. Vinens frugtige og tilgængelige karakter gør den til et godt match til pizza og pasta med eksempelvis svampe, pølser, bacon og tomat.
De mere kraftfulde og komplekse Barbera-vine kan også ledsage kraftigere retter som peberbøf.