- 92 point James Suckling
ART LAIETÁ
Art Laieta Cava Laietà Gran Reserva m/gavekarton rør
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om ART LAIETÀ Gran Reserva
Kun få kilometer fra Middelhavet ligger Alella – Spaniens mindste vinområde og et af landets ældste. Her har granitjorden, havbrisen og de stejle skråninger formet vinene i århundreder, og netop her skaber ART LAIETÀ en Gran Reserva, som viser, hvor elegant og terroirdrevet cava kan være.
Vinificering
Vinen er lavet på Pansa Blanca (Xarel·lo), Chardonnay og Pinot Noir fra økologisk dyrkede vinmarker. Efter den første gæring gennemgår vinen en andengæring på flaske efter den traditionelle metode (Método Tradicional), hvor boblerne dannes naturligt i flasken – præcis som i Champagne. Herefter lagrer vinen minimum 30 måneder på bærmen, hvilket tilfører en cremet tekstur. Før frigivelsen degorgeres vinen og tilsættes kun en meget begrænset dosage, så dens friske, mineralske udtryk bevares.
Aroma og smag
Duften lægger friskt fra land men folder sig hurtigt ud i et nuanceret samspil mellem friske mandler, citrusfrugter og saftige ferskner samt et køligt strejf af flint.
På tungen står den knastør og præcis med en sprød, mineralsk struktur, der balanceres af en rund og blød frugtkerne. Boblerne er fine og vedvarende, og i den lange eftersmag træder en let saltet karakter frem, som giver både energi og elegance.
Serveringsforslag
ART LAIETÀ Gran Reserva er en cava, der trives ved spisebordet. Servér den til østers, jomfruhummer, grillet fisk eller sushi, hvor vinens friskhed og mineralitet virkelig kommer til sin ret.
Servér ved 7-9 grader. Vinen er klar til at blive nydt ved frigivelsen, men vil udvikle yderligere kompleksitet i flere år efter degorgeringen.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 92 point
Et kig på flasken