ART LAIETÁ
Art Laieta Cava Mirgin Rosé Brut Nature
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om ART LAIETÀ Cava Mirgin Rosé
Den lokale drue Mataró (Monastrell) er en af de store personligheder i det nordlige Catalonien. Hvor den andre steder i Middelhavsområdet ofte giver kraftige rødvine, viser den hos ART LAIETÀ en helt anden side af sig selv: elegant, frisk og forfinet
Vinificering
Vinen gennemgår som først en 5-6 timers skindkontankt, hvor den udtrækker sin lyse roséfarve. Den første gæring foregår i ståltank, hvorefter vine gennemgår en andengæring på flaske efter den traditionelle metode, hvor boblerne dannes naturligt i flasken – præcis som i Champagne.
Vinen lagrer efterfølgende 35 måneder på bærmen, inden den degorgeres. Som Brut Nature tilsættes ingen dosage, hvilket betyder, at vinens mineralske friskhed og rene frugt får lov at stå helt uforstyrret.
Aroma og smag
Duften er frisk og indbydende med jordbær, hindbær og røde kirsebær, som ledsages af viol, granatæble og et strejf af saltede mandler. Under frugten anes fine noter af brioche og en diskret kalket mineralitet, som vidner om den lange lagring på gærresterne.
Smagen er knastør, sprød og levende med en fin, vedvarende mousse. De røde bær balanceres af en frisk citruspræget syre og en markant mineralsk nerve, som giver vinen stor energi. Eftersmagen er lang, ren og elegant med et let saltet præg.
Serveringsforslag
Mirgin Rosé er en oplagt aperitif, men viser for alvor sit værd ved spisebordet. Servér den til østers, rejer, grillet laks eller tun. Den passer også glimrende til lette sommerretter og salater med friske bær og gedeost.
Servér ved 6-8 grader. Vinen er bedst inden for ca. 24 måneder efter degorgeringen, som fremgår af datoen på flaskens bagside.
Et kig på flasken