• 96 point James Suckling
  • 96 point Robert Parker
Eben Sadie Skurfberg
Eben Sadie Skurfberg

Eben Sadie

Eben Sadie Skurfberg

Det varme og tørre landskab omkring Skurfberg burde give tunge og modne vine. I stedet leverer denne barske bjergside Chenin Blanc med både stor fylde og en bemærkelsesværdig friskhed.

Skurfberg betyder “det barske bjerg” og henviser til områdets kantede og rå udseende. Marken ligger i Citrusdal Mountains, hvor vinstokkene står i sandet jord dannet af forvitret sandsten. Kombinationen af det varme klima og den særlige jordbund giver en koncentreret Chenin Blanc med både tekstur, energi og et tydeligt udtryk af sit ophav.

Eben Sadie Skurfberg

0,00 kr.

Om Eben Sadie Skurfberg

Vinificering

Druerne høstes i små kasser og køles ned inden presningen – et vigtigt trin i et område, hvor temperaturen under høsten ofte når over 35 grader. De hele klaser presses langsomt over cirka tre timer, mens mosten samtidig får lov at bundfælde let.

Mosten overføres derefter til to store, gamle træfade, hvor gæringen starter naturligt. Det kan tage mere end ti dage, før den går i gang, og processen kan vare fra én til seks måneder. Vinen modner efterfølgende 12 måneder på bærmen i de samme fade og aftappes direkte derfra med en beskeden tilsætning af svovl kort før aftapningen.

Aroma og smag

Grønne æbler og pæreskind mødes af citrus, lanolin og strejf af mere moden tropisk frugt. Aromaen er både frisk og koncentreret med en diskret mineralsk undertone.

På tungen er Skurfberg fyldig og teksturrig med en let cremet mundfornemmelse. Den modne frugt balanceres af en klar og vedvarende syre, som giver vinen retning og holder udtrykket levende. Afslutningen er lang, rank og mineralsk med citrus og grønne æbler.

Serveringsforslag

Skurfbergs kombination af fylde og friskhed passer flot til stegt havkat med brunet smør og kapers, kalvefrikassé med porrer eller ovnstegt kylling med estragon. Den kan også ledsage ravioli med græskar og salvie eller en cremet ret med majs og kantareller.

Servér den ved 10-12 grader. En ung flaske har godt af en time på karaffel, mens længere lagring vil give vinens tekstur og aromaer større dybde.

Anmeldelser og point

96 point - Robert Parker, The Wine Advocate

96 point - James Suckling