Justinos Madeira Wines
Madeira Justinos Colheita Fine Rich Tinta Negra
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Madeira Justinos Colheita Fine Rich Tinta Negra
En svesket og mørkt krydret, halvsød årgangsmadeira på den blå Tinta Negra Mole-drue. Efter 20 års fadlagring har den erhvervet sig den klassiske, oksidative og let brændte profil, der er så enestående for langtidslagret Madeira.
Vinificering
Vinen gæres efter den traditionelle Madeira-metode op til cirka 7% alkohol, hvorefter tilsætning af druesprit op til samlet 19% forhindrer yderligere gæraktivitet. Dermed bevares en betragtelig del af druernes naturlige sødme, som er vital for denne stil af Madeira.
Derefter følger 20 års fadlagring i opvarmede estufas.
Aroma og smag
Aromaen kredser om syltede blommer, svesker, figner, saltkaramel, brændt appelsinskal, vanilje og nyristede espressobønner.
Kompleksiteten bliver kun større på tungen, hvor fornemmelsen af valnødder og orientalske krydderier slutter sig til koret. Dertil kommer en smækker, frisk og saftig syre, der får vinen til at fremstå fantastisk elegant og imødekommende.
Serveringsforslag
Madeiraen er særdeles velegnet til desserter med tørret frugt, chokolade og nødder eller til kraftige oste, gerne med lidt skimmel på.
Vi anbefaler at servere den afkølet ved 10-14 grader. Sæt flasken i køleskabet igen bagefter — her holder den sig frisk i en måned, hvis ikke mere.
Et kig på flasken