- 94 point Decanter
- 99 point James Suckling
- 92 point Robert Parker
RAEN Winery
RAEN Chardonnay Lady Marjorie, Sonoma Coast
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om RAEN Lady Marjorie Chardonnay
Lady Marjorie er Carlo og Dante Mondavis hyldest til deres bedstemor Marjorie, men det personlige navn gemmer på en ganske seriøs Chardonnay. Frugten hentes fra blot to hektar fordelt på små, afsidesliggende parceller langs den yderste Sonoma Coast, hvor vinmarkerne ligger mellem cirka 180 og 365 meters højde med Stillehavets vind, tåge og kølighed som nærmeste naboer.
Vinificering
Druerne presses nænsomt som hele klaser, hvorefter mosten gærer på fad med de naturligt forekommende gærstammer. Vinen tappes efterfølgende uden klaring.
Aroma og smag
Lady Marjorie er lys og næsten sitrende i aromaen med citronskal, key lime og kaprifolie, inden moden nektarin giver lidt mere sødmefuld frugt til næsen. Men det er de regnvåde, knuste sten og den udtalte mineralitet, der giver duften dens særlige karakter og trækker den modne stenfrugt tilbage mod den rå Sonoma-kyst.
På tungen får citrus og nektarin selskab af en fin tone af bivoks, der giver lidt mere tyngde og tekstur til den ellers ranke vin. Friskheden skærer hele vejen igennem, og netop spændingen mellem den næsten voksagtige fylde og den citrusdrevne syre gør Lady Marjorie interessant. Afslutningen er lang, energisk og mundvandsdrivende med lime, stenfrugt og en salt mineralitet.
Serveringsforslag
Lady Marjories citrusfrugt og fine tone af bivoks gør den oplagt til skaldyr med lidt mere tekstur og fylde. Prøv den til grillet havtaske med citron og brunet smør, taskekrabbe med estragon og frisk citrus eller jomfruhummer med sauce mousseline. Den vil også være fremragende til ravioli med ricotta og citron eller en klassisk sole meunière, hvor smør, citron og fiskens fine sødme rammer vinens balance næsten lige på kornet.
Servér ved 10-12 grader. Drikkes vinen ung, må den gerne få en times tid på karaffel eller god tid i et rummeligt glas. Lady Marjorie har både koncentrationen og den syrlige rygrad til længere flaskelagring, og 10-15 års udvikling fra høståret er et realistisk udgangspunkt.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
Decanter: 94 point
James Suckling: 99 point
Robert Parker: 92 point
Et kig på flasken