Rares Terroirs
Rares Terroirs NO5 Rosé, Pays d'Oc IGP
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Rares Terroirs NO5 Rosé
Cinsault-markerne med den største koncentration af sandsten dedikerer Rares Terroirs helt og holdent til rosé. Året rundt trimmes stokke og druer med lethed og elegance for øje, og det betyder blandt andet en langt tidligere høst, end hvis druerne skulle have været brugt til rødvin.
Vinificering
Den tidlige høst holder alkoholen nede på 12%, og den meget korte skalkontakt når kun at give et lille strejf af rødmen — ikke rigtig noget tannin.
Vinen hviler udelukkende i rustfri ståltanke, så frugten står så ærligt og rent som muligt.
Aroma og smag
Aromaen er frisk, floral og superforførende med noter af røde, friskplukkede bær, solmodne ferskner, citrusblomster og et pift appelsin.
Smagen er slank, tør og frisk med en sprød syre og en lækker frugtsødme, der afrunder eftersmagen og straks indbyder til mere.
Serveringsforslag
Nyd den for sig selv eller til lette anretninger med skaldyr, laks eller lyst kød.
Servér den direkte fra køleskabet eller fra en spand med is, ved 6-8 grader.
Et kig på flasken