- 97 point James Suckling
- 95 point Robert Parker
Shaw + Smith
Shaw + Smith Lenswood Chardonnay single vineyard
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Shaw + Smith Lenswood Chardonnay
Der findes Chardonnay, som imponerer med fylde og fad. Og så findes der Chardonnay, som imponerer med præcision. Shaw + Smith Lenswood Vineyard hører til den sidste kategori og regnes i dag blandt Australiens absolutte topvine på druen. Den kommer fra husets egen vinmark i Lenswood, som blev tilplantet i 1999 og ligger op til 500 meter over havets overflade – en af de højest beliggende vinmarker i Adelaide Hills. Her giver det kølige klima og de naturligt lave udbytter optimale betingelser for en Chardonnay med stor intensitet, levende syre og en markant mineralsk karakter.
Vinificering
Vinen er fremstillet af 100% Chardonnay. Druerne håndhøstes og håndsorteres, inden de presses skånsomt som hele klaser. Mosten gæres herefter på 500 liters franske egetræsfade (30% nye).
Vinen gennemgår fuld malolaktisk gæring og lagrer i 10 måneder på fad, inden den samles i tank og efterfølgende tappes på flaske.
Aroma og smag
Duften åbner med elegante florale noter og et fint strejf af flint, som ledsages af hvide ferskner, citrus og moden stenfrugt. Under frugten ligger diskrete krydderier og en let nøddeagtig kompleksitet.
Smagen er intens, men samtidig rank og præcis. Lag på lag af citrus, hvide ferskner og stenfrugt bæres af en levende syre, mens den salte mineralitet giver vinen energi og længde. Teksturen er cremet uden at blive tung, og eftersmagen er lang, fokuseret og nærmest kalket i sit udtryk.
Serveringsforslag
Lenswood Vineyard Chardonnay er en fremragende ledsager til grillet pighvar, jomfruhummer, kammuslinger, smørstegt kylling eller cremede svamperetter. Vinens friske syre og mineralske karakter gør den også velegnet til retter med brunet smør eller beurre blanc.
Servér ved 10-12 grader, og dekanter gerne vinen 20-30 minutter før servering i de unge årgange. Under optimale opbevaringsforhold udvikler den sig smukt gennem de næste 15-20 år.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 97 point
Robert Parker: 95 point
Et kig på flasken