- 95 point James Suckling
Storm Wines
Storm Wines Vrede Chardonnay Single Vineyard
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Storm Wines 'Vrede' Chardonnay
Vrede er marken, hvor Storm Wines for alvor tog sin begyndelse. Efter 12 år som vinmager i Hemel-en-Aarde kendte Hannes Storm området særdeles godt, da han besluttede sig for at gå egne veje. Blikket faldt på den lille Vrede-mark, og i 2015 kunne han præsentere den første Chardonnay under eget navn.
Kun 125 meter over havet skråner Vrede mod nordøst i Hemel-en-Aarde Valley med det kolde Atlanterhav som nærmeste nabo og en konstant kølende indflydelse på vinmarken. Vinstokkene med Chardonnay blev plantet i 2006 og har rødderne begravet i områdets stenede, lerholdige Bokkeveld-skifer. Her får Hannes Storm både den modne Chardonnay-frugt og den friske nerve frem i vinen, som siden er blevet så karakteristisk for Vrede.
Vinificering
Druerne høstes ved håndkraft og presses herefter nænsomt. Herefter følger en 11 måneders modning 228-liters franske egetræsfade. Der anvendes fade af forskellig alder, så egetræet holder sig diskret i baggrunden og i stedet bidrager med tekstur, dybde og en cremet afrunding, der er så vigtig for Vredes stil.
Aroma og smag
Der er moden frugt fra første møde med glasset. Gul fersken, saftig pære og frisk citron glider sammen med ristede hasselnødder, et strejf af smør og fine krydderier fra fadene. Med lidt luft bliver frugten mere åben, mens en saltet, let flintet tone sniger sig ind og giver kontrast til alt det bløde.
Og det er netop kontrasten, der gør Vrede interessant. Smagen er cremet og bred over tungen, men citrusfrugten og syren skærer rent gennem fylden og trækker vinen tilbage mod den kølige side. Hasselnød, citron og moden stenfrugt følger med gennem eftersmagen, mens en let salt tone bliver siddende tilbage.
Serveringsforslag
Vrede har både fylde og friskhed til grillet hummer med citron og smør, stegt laks med beurre blanc, kylling med svampe og estragon eller en cremet risotto med parmesan og grillede asparges.
Servér ved 9-11 grader og giv den gerne lidt luft inden servering. Vinen er allerede særdeles tilgængelig, men kan med fordel gemmes 8-10 år fra høståret, hvor den friske frugt vil udvikle mere nøddeagtige og komplekse nuancer.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 95 point
Et kig på flasken