Attis Bodegas y Viñedos
Attis Rías Baixas de la Mar el Mero Albarino
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Attis de la Mar El Mero
Hvis du holder af hvidvine med friskhed, saftig frugt og et strejf af hav, er det svært ikke at falde for Albariño.
De la Mar El Mero viser præcis, hvorfor druen har fået kultstatus blandt hvidvinselskere. Fra de granitholdige vinmarker i Rías Baixas leverer Attis en vin, hvor moden stenfrugt, sprød citrus og en salt mineralsk nerve smelter sammen i et udtryk, der næsten smager af Atlanterhavet.
Vinificering
Druerne håndhøstes i små kasser og sorteres omhyggeligt ved ankomsten til vineriet. Efter en skånsom presning bundfældes mosten ved lav temperatur, inden den spontangærer.
Vinen lagrer herefter 4 måneder på bærmen i ståltanke med regelmæssig bâtonnage, som giver ekstra fylde og kompleksitet, uden at gå på kompromis med den friske og aromatiske stil
Aroma og smag
Duften åbner med saftige hvide ferskner, pærer og sprøde æbler, som ledsages af citron, lime og hvide blomster. Under frugten anes et let saltet og mineralsk præg, der leder tankerne mod den nærliggende Atlanterhavskyst.
Smagen er frisk, fyldig og levende med en flot balance mellem moden frugt og en sprød, mundvandsdrivende syre. Lagringen på bærmen tilfører en blød tekstur, mens den lange eftersmag afrundes af citrus og en karakteristisk salt mineralitet.
Serveringsforslag
De la Mar El Mero er som skabt til alt godt fra havet. Servér den til østers,-rejer, dampede muslinger, grillet fisk eller sushi. Den passer også glimrende til friske salater, ceviche eller en klassisk dansk frokost med fisk og skaldyr.
Servér ved 8-10 grader. Vinen kan nydes ung, mens dens friske frugt, livlige syre og maritime karakter er på deres højeste.
Et kig på flasken