Weingut Leth
Leth Grüner Veltliner Terrassen
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Leth Grüner Veltliner 'Terrassen'
Terrassen er den slags vin, der minder os om, hvorfor Grüner Veltliner er Østrigs nationaldrue. Ikke fordi den gør væsen af sig, men fordi den er præcis, hvor den skal være: frisk, tør, ukompliceret og charmerende – uden at være kedelig. Druerne kommer fra Weingut Leths terrasser i Wagram, hvor de karakteristiske løssjorde og de varme dage kombineret med kølige nætter giver Grüner Veltliner dens saftige frugt, fine krydderi og sprøde friskhed.
Vinificering
Druerne håndhøstes og gennemgår herefter en kort maceration, inden en nænsom presning. Gæringen foregår i temperaturstyrede ståltanke, hvor vinen efterfølgende lagrer kort på bærmen.
Aroma og smag
Duften er klassisk Grüner Veltliner med grønne æbler, citrus og et strejf af tropisk frugt, som ledsages af hvide blomster og et diskret hint af hvid peber.
Smagen er tør, frisk og sprød med en livlig syre og en fin mineralitet. Den saftige frugt balanceres af druens karakteristiske krydrede tone, og eftersmagen er ren, harmonisk og særdeles appetitvækkende.
Serveringsforslag
Terrassen er skabt til de lette retter. Servér den til hvide asparges, stegt fisk, sushi, salater, schnitzel eller lyst kød. Den fungerer også glimrende som aperitif eller et køligt glas på terrassen.
Servér ved 7-9 grader, mens vinen er ung og frisk, hvor dens frugt og sprøde karakter viser sig fra sin bedste side.
Et kig på flasken