I Vigneri di Salvo Foti
Salvo Foti Radica Vino Rosso Grenache
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Salvo Foti Radica Vino Rosso Grenache
På østsiden af Etna trives Grenache-druen bedst af alle, og hos I Vigneri udløser det denne saftige, frugtbårne, mineralske og blomsterstøvede rødvin. Med sin lyse farve og elegance lægger den sig i slipstrømmen på vine som Comando G i Spanien — en spændende, uformel vin til en favorabel pris for Etna. Den er en hyldest til håndværk og tradition med en identitet, der er dybt forankret i sin oprindelse.
Vinificering
Vinen er fremstillet af gamle, fritstående vinstokke dyrket i 1010 meters højde på Etnas østside.
Aroma og smag
Farven er klar granatrød med en mørk kerne. Duften er rig på sorte kirsebær med en subtil kerne af hindbær, suppleret af noter af bittermandel og krydrede strejf af allehånde og nellike.
Smagen er silkeagtig og fyldig med bløde tanniner, hvor kirsebær, fin vanilje og cedertræ træder frem.
Serveringsforslag
Vinen passer perfekt til rødvinsbraiserede svampe med urter og oliven, cataplana med kød og skaldyr eller vildsvinestuvning med tagliatelle.
Servér ved 14-16 grader.
Et kig på flasken