Winkemaker's dinner med Rey Fernando på Boca Reál - 18/11/2026
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Onsdag d. 18. november inviterer til en helt særlig vinmiddag på Boca Reál, hvor vi får besøg af Jan fra Rey Fernando, som personligt vil guide os gennem Sherryens fascinerende univers og fortælle om vinene, traditionerne og håndværket bag.
Fra knastør og frisk Fino og Manzanilla til den nøddeagtige kompleksitet i Amontillado, Palo Cortado og Oloroso tager vi dig med på en smagsrejse gennem Sherryens mange udtryk.
Det hele finder sted på Boca Reál i Aarhus, hvor nutidig spansk madkultur møder klassiske traditioner i levende og stemningsfulde omgivelser. Her har køkkenet sammensat en menu, der byder på alt fra spansk charcuteri og grillede rejer til braiseret okse og chokoladebrownie.
Til maden serverer vi 7 forskellige sherryer fra Rey Fernando, som viser, hvor alsidig Sherry kan være – både som vin i sig selv og som ledsager til gastronomien. Vi begynder aftenen med Vermouth og slutter med en cocktail og et glas spansk Brandy.
Undervejs deler Jan sin viden om de forskellige sherrystilarter, fremstillingsmetoderne og historien bag vinene. Det er en særlig mulighed for at komme helt tæt på producenten og opleve Sherry gennem mennesket, der står bag.
Glæd dig til en aften med spansk gastronomi, spændende smagskombinationer og nye perspektiver på en af Spaniens mest fascinerende vintraditioner.
Menu & Vinmenu
Menu & Vinmenu
Praktisk info
Praktisk info
Har du allergier, vi skal være opmærksomme på, eller ønsker til bordplacering, bedes du kontakte Sofie Rom på sofie.rom@laudrupvin.dk senest 7 dage før arrangementet. Vi gør vores bedste for at imødekomme alle ønsker, men kan ikke garantere specifikke pladser.
Billetter kan ikke refunderes, hvis der er 8 eller færre dage til arrangementet.
Din ordrebekræftelse fungerer som billet til arrangementet.
Betaling
Betaling
Der kan ikke bruges foreningskort eller rabatkoder til betaling af events.