- 90 point James Suckling
Simonnet-Febvre
Simonnet-Febvre Cremant Blanc de Noir Brut P100
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Simonnet-Febvre Crémant Blanc de Noir Brut P100
Simonnet-Febvre laver ikke bare nogle af Chablis' bedste hvidvine — de er også berømte for at stå bag en af Frankrigs bedste crémanter. P100 er crémant fra de øvre hylder.
Vinificering
Flaskens indhold er 100% Pinot Noir fra Bourgogne, lavet efter den traditionelle metode.
Vinen lagrer 24 måneder på gærresterne i flasken inden degorgering og frigivelse. Dosagen er beskedne 6 g/l, så vinen er tør — men med sødme nok til at sikre rundhed.
Aroma og smag
Farven er appetitligt lys gylden med fine små bobler. Duften sender tankerne mod Champagne med nuancer af krydrede æbler, syltet citronskal, grape, brioche og ristede, saltede mandler.
De fine bobler og den milde sødme giver en blød og cremet tekstur, mens de for Pinot Noir nærmest obligatoriske dybe smagsnoter får følgeskab af en frisk, mundrensende syre i den smukt afstemte eftersmag.
Serveringsforslag
Den er et flot glas som aperitif sammen med snacks og kanapeer. På middagstallerkenen er den ydermere et fornemt match til østers, kaviar, sushi og retter med skaldyr eller hvid fisk.
Du kan sagtens servere den direkte fra køleskabet eller fra en isspand, men for det ideelle aromaudbytte foreslår vi, at du venter, til den er mellem 8 og 12 grader.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 90 point
Et kig på flasken