Alheit Vineyards
Alheit Vineyards Huilkrans Chenin Blanc
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Alheit Vineyards Huilkrans
Langt oppe i Skurfbergs isolerede bjerglandskab ligger Oudam Farm – et sted, Chris Alheit tydeligvis har et ganske særligt forhold til. Her er nedbøren sparsom, landskabet råt og jordbunden præget af dybt rødt sand over rød ler. Og midt i det hele står de gamle Chenin Blanc-buskvine, som siden 2017 har leveret frugten til Huilkrans.
Vinificering
Vinen er lavet på 100% Chenin Blanc, som håndhåndhøstes og presses som hele klaser, hvorefter mosten kun får lov til at bundfælde ganske let.
Gæringen starter spontant og foregår i store, gamle foudres samt brugte egetræsfade i forskellige størrelser. Efter cirka en måneds gæring modner vinen omkring 12 måneder på gærresterne. Den overføres derefter til tank og får yderligere seks måneder på bærmen uden klaring inden aftapning.
Aroma og smag
Huilkrans har en generøs og dyb aroma med modne æbler og koncentreret citrusssaft i front, mens fine blomsteraromaer løfter det ellers fyldige udtryk. Der er både modenhed og intensitet over frugten, men samtidig en klarhed, som holder aromaen præcis og levende.
I munden viser Huilkrans sin mere kraftfulde side med stor fylde og en nærmest bølgende intensitet, der fortsætter langt gennem smagen. Under den modne frugt ligger en spændstig syre, som giver vinen energi og balance, inden den glider over i en lang og saftig afslutning.
Serveringsforslag
Huilkrans har både fylde og syre til smørstegt søtunge med kapers, grillet hummer med citron og urter eller kylling med morkler og en cremet sauce. Den vil også være fremragende til faste, modnede oste.
Servér ved 10-12 grader og giv den gerne en times tid på karaffel i sin ungdom. Kombinationen af gamle vinstokke, stor koncentration og markant syre giver samtidig Huilkrans glimrende forudsætninger for længere flaskelagring.
Et kig på flasken