- 93 point James Suckling
Neudorf Vinyards
Neudorf Tiritiri Chardonnay
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Neudorf Tiritiri Chardonnay
Hos Neudorf behøver Chardonnay ikke være stor og mægtig for at være interessant. Tiritiri er den mere umiddelbare og ungdommelige Chardonnay i familien – lavet til at vise den friske frugt og det særlige præg fra Mouteres gamle ler- og grusjorde uden at pakke det hele ind i for meget egetræ.
Det gør Tiritiri til en lysere og mere ligefrem indgang til Neudorfs Chardonnay-univers, men bestemt ikke en simpel en af slagsen. Der er både arbejdet med fad og bærme, men i beskedne doser, så friskheden og den let saltede mineralitet hele tiden får plads.
Vinificering
Druerne kommer fra marker med både Moutere Clay Gravels og de mere alluviale jorde omkring Waimea. Efter høsten presses en del som hele klaser, mens mosten kun bundfældes ganske lidt inden gæringen. En del af vinen gæres spontant, og en del af gæringen finder sted på mediumristede franske egetræsfade, heraf 10% nye.
Vinen gennemgår fuld malolaktisk gæring og modner derefter 10 måneder på bærmen med kun beskeden omrøring. Herefter følger yderligere to måneder på bærmen i rustfri ståltanke.
Aroma og smag
Duften har masser af saftig stenfrugt med fersken og nektarin i front, efterfulgt af frisk citrus og mere diskrete blomstrede nuancer. Fadpræget ligger afdæmpet i baggrunden, mens et let saltet og stenet præg giver aromaen mere kant og gør helheden mere interessant end den rene, frugtdrevne Chardonnay.
På tungen er Tiritiri saftig og fint afrundet med moden stenfrugt og citrus samlet i en blød, let cremet tekstur. Tiden på bærmen giver vinen fylde omkring midten, men friskheden slipper aldrig sit tag. En levende syre og den let salte mineralitet trækker vinen tilbage mod det ranke og giver en ren, balanceret og mundvandsdrivende afslutning.
Serveringsforslag
Tiritiri Chardonnays kombination af frisk citrus, stenfrugt og diskret cremethed gør den oplagt til tempurarejer med ponzu, moules marinières eller en risotto med grønne asparges, citron og parmesan. Den har også fylde nok til en saftig ovnstegt kylling med fennikel og friske urter.
Servér ved 10-12 grader og gerne i et lidt større hvidvinsglas. Tiritiri er først og fremmest dejlig i sin ungdom, hvor frugten og friskheden står klarest, men kan sagtens udvikle sig nogle år på flaske.
Anmeldelser og point
Anmeldelser og point
James Suckling: 93 point
Et kig på flasken