Paul Gauffroy
Paul Gauffroy Corton Charlemagne Grand Cru Blanc
/
Beskrivelse
Beskrivelse
Om Paul Gauffroy Corton-Charlemagne Grand Cru
Når du skænker et glas Corton-Charlemagne, forventer du noget særligt. Og det er præcis, hvad du får her. Hos Paul Gauffroy i Meursault arbejder man med respekt for både tradition og natur, og det mærkes hele vejen fra mark til glas. Familien har gennem mere end 60 år opbygget deres domæne med parceller i nogle af Bourgognes mest eftertragtede områder, og i dag dyrkes markerne med fokus på biodiversitet og bæredygtighed.
Druerne til denne Grand Cru kommer fra en 55 år gammel parcel på den legendariske Corton-Charlemagne-skråning, hvor kalk- og lerholdig jord giver vinen sin karakteristiske kombination af spændstighed og dybde. Det er Chardonnay med ophav, autoritet og en naturlig balance, der ikke behøver at råbe højt for at blive hørt.
Vinificering
Alle druer høstes i hånden og presses skånsomt for at bevare druernes finesse og aromatiske renhed. Mosten bundfældes natten over, inden den overføres til egetræsfade, hvor gæringen foregår spontant med druernes egne, naturlige gærceller.
Vinen lagrer i 12 måneder på fad (20% nye). Det er et bevidst valg, der sikrer, at fadet understøtter frem for at dominere, så frugten og mineraliteten står klart frem. Der tilsættes intet unødvendigt undervejs, og resultatet er en vin, der fremstår ren, præcis og tro mod sit ophav.
Aroma og smag
Duften lægger diskret fra land, men åbner hurtigt op for et nuanceret og elegant spektrum af citrusfrugt, hvide blomster og et fint integreret strejf af vanilje fra fadet.
På tungen opleves vinen harmonisk og elegant med en flot balance mellem friskhed og fylde. Teksturen er blød men præcis, og den kølige mineralitet løfter helheden, inden en frisk og vedvarende eftersmag sætter det sidste punktum.
Serveringsforslag
Corton-Charlemagne i denne stil kalder på retter, hvor finesse og intensitet går hånd i hånd. Prøv den til stegt pighvar, hummer eller kylling i cremet sauce, hvor vinens syre skærer igennem fedmen og skaber balance. Til det grønne køkken vil den være oplagt til en fyldig risotto med svampe eller grillede grøntsager med smør og urter.
Servér ved 10–12 grader. Vinen kan nydes nu men vil udvikle yderligere kompleksitet over de næste 10–15 år.
Et kig på flasken