- Producent
- Type
- Varenr.5251.2022
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent15
- ØkologiskNej
- StilFrugtig & saftig
Tør tradition forenes med frisindet ungdom i denne frugtsommelige men også blomstrede og krydrede Verona-vin på delvis tørrede Corvina-druer samt lige dele ung Merlot og kæk Syrah.
Bertani-familiens humoristiske indslag af en rødvin burde koste det dobbelte, hvis man tager dens anmeldelser og smag i betragtning. Imidlertid er tætbeplantede vinstokke med et højt høstudbytte med til at holde prisen nede, og så gør det mindre, at druerne ikke mønstrer helt den samme intensitet. Målet er nemlig ikke at lægge arm med de kraftige Valpolicella-vine men derimod at skabe en drikkevenlig oplevelse på terrassen, til pizzaen eller alle pastaretterne. Vinen måtte dog aldrig være simpel ifølge dens "opfinder" Gaetano Bertani, der havde som sit ufravigelige krav, at den stadig emmede af Verona…
Vinificering
For at imødkomme disse måske lidt modstræbende ønsker er Pràgal i sin produktionsmetode også lidt af et gadekryds. I september høstes frisk Syrah og Merlot, der gærer og efterfølgende hviler i ståltanke for at bevare deres friske bidrag af rød frugt, blomster og urter. I oktober høstes så Corvina-druerne, som straks lægges til en let tørring på bambusmåtter "Amarone style". En måned
senere laves druerne til vin, og denne vin modnes så et halvt år i store egetræsfade inden den til sidst blandes med de andre og hældes på flaske.
Aroma og smag
Sådan opstår Pràgal - en vin med en charmerende nerve og imødekommenhed af både friske og let tørrede kirsebær og blommer under et nænsomt drys kandiserede violer, karamel og tørrede krydderier. Smagen er saftig og rank men ikke uden fylde og tannin. Det hele slutter elegant med nydeligt afrundede kanter takket være den ekstra lagring i flasken siden aftapningen.
Servering
Pràgal kan uden bekymring køles ned og drikkes på terrassen uden andet tilbehør end måske et par snacks eller en lækker dansk smørrebrødsfrokost. Du kan dog også vælge at nyde den ved 16-18 grader, når aftenmenuen står på svamperisotto, Pasta bolognese eller pizza med salami piccante.
Anmeldelser og point
91 point - James Suckling, august 2023
"A very typical Veneto-style red with aromas and flavors of spicy red berries and a hint of potpourri. Medium-bodied with a silky mouthfeel and growing intensity on the palate, though all remains under control. Pleasant, bright and spicy finish. Drink now.