Chardonnay

Chardonnay er den mest dyrkede hvidvinsdrue i verden og er især kendt for sin store alsidighed. Druen kan tilpasse sig forskellige terroirs og vinifikationsmetoder, og derfor findes Chardonnay i mange forskellige udtryk – fra knastørre og mineralske vine til fyldige og fadlagrede udgaver.

Chardonnay har en naturlig frisk syre, men fungerer ellers nærmest som en blank tavle. Jordbund, klima og vinmagerens valg får derfor stor betydning for vinens endelige stil.

Smagen af Chardonnay afhænger i høj grad af, hvor druen dyrkes, og hvordan vinen fremstilles. Chardonnay kan byde på alt fra kalk og knust skal til modne pærer og cremet smør.

I Chablis giver druen vine med knivskarp syre og mineralitet samt noter af citrus, grønne æbler og flint. Fadlagring bruges sjældent, hvilket er med til at bevare den stramme og elegante profil.

Meursault finder man derimod Chardonnay med nøddeagtige aromaer og en smørblød, fyldig tekstur. Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet giver mere strømlinede og mineralske udgaver, mens Chardonnay fra Corton-Charlemagne er præget af intensitet, kompleksitet og stort lagringspotentiale.

Chardonnay dyrkes i næsten hele verden, men Bourgogne er fortsat druens referencepunkt. Her spiller jordbund og klima en afgørende rolle for vinens udtryk.

Længere mod syd i Mâconnais er stilen mere tilgængelig. Vine fra Pouilly-Fuissé kan dog være overraskende komplekse med moden frugt og ofte en del fadpræg. Bourgogne-Chardonnay er generelt kendetegnet ved en balance mellem syre, mineralitet og brugen af fad.

Uden for Frankrig findes der ligeledes store stilforskelle. Californien er blandt andet kendt for kraftige, fadlagrede vine med tropisk frugt, smør og vanilje, mens køligere californiske områder kan give mere ranke og vitale udgaver.

Chile kan levere frisk Chardonnay med citrus, mineralitet og en let saltet afslutning. Australske udgaver kan balancere moden frugt, syre og fad, mens Chardonnay fra New Zealand ofte har levende syre, frisk frugt og en smule fadlagring. I køligere områder af Sydafrika fremstilles Chardonnay med mineralsk struktur og stor kompleksitet.

Hvor Sauvignon Blanc typisk har en tydelig aromatisk karakter, er Chardonnay mere lydhør over for omgivelserne. Jordbund, klima og vinmagerens valg får derfor stor indflydelse på, hvordan den færdige Chardonnay kommer til at smage.

Mange producenter arbejder i dag mod en mere terroirdrevet stil, hvor druens friskhed og voksestedets karakter træder tydeligere frem.

Chardonnays mange forskellige udtryk gør druen meget alsidig til mad.

Friske og mineralske udgaver som Chardonnay fra Chablis eller New Zealand passer godt til østers, skaldyr, sushi og lette fiskeretter.

Mere afrundede og moderat fyldige vine fra eksempelvis Mâconnais eller Chile kan serveres til grillede rejer, kylling i flødesauce og cremede pastaretter.

De kraftigere og fadlagrede Chardonnay-vine fra Californien eller Meursault kan matches med rigere retter som smørstegt hummer, svamperisotto eller grillet kylling med beurre blanc.